Faglig Koordinator til Myndighedssektionen, Visitation, Silkeborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du optaget af faglig kvalitet inden for myndighedsområdet, så er du måske vores nye faglige koordinator. Vi søger en kollega i en midlertidig stilling på 1 år pr. 1. marts 2024.

Den faglige koordinator i Visitation er i 2024 projektleder på Nærvisitation, en ny model for samarbejdet mellem leverandørerne af hjemmeplejen og Myndighedssektionen. Vi står foran en udbredelse på baggrund af en proces, hvor vi gennem det sidste år har gennemført prøvehandlinger i tre forløb (PDSA). Projektlederopgaven bliver derfor nu så omfattende, at der er behov for en kollega til at varetage opgaven som faglig koordinator.

Kerneopgaven for den faglige koordinator i Visitation er kvalitets- og udviklingsarbejde. Dette foregår i et tæt samarbejde med funktionsleder.

November 2023 er Myndighedssektionen blevet organiseret i henholdsvis Hjælpemidler og Visitation. Det betyder at en del medarbejdere refererer til en ny leder, men osse at der i de to funktioner kan fokuseres på egen kerneopgave, ud over det fortsatte samarbejde.

Det er af afgørende betydning, at opgaveløsningen med medarbejdere i Nærvisitation hviler på et stærkt fagligt grundlag. Der er derfor behov for, ikke bare kontinuerligt, men i praksis forstærket, at arbejde med myndighedsopgaven som håndværk, og at dette sker sideløbende med udbredelsen af Nærvisitation.

Vi søger derfor en faglig koordinator til en midlertidig stilling på et år. Stillingen er på 37 timer pr. uge og vil indgå i tæt koordinering med både projektleder, faglig koordinator i Hjælpemidler og funktionsleder.

Hvad kendetegner dig som faglig koordinator i stillingen

Du har indsigt i visitation på sundheds- og omsorgsområdet, og du er optaget af at kvalitetssikre håndværket som visitator, til glæde for både borgerne og medarbejderne. Du er sikker i lovgrundlaget, det vil sige relevante dele af både servicelov, retssikkerhedslov og forvaltningslov. Du har en sundhedsfaglig uddannelse og erfaring med sparring og undervisning. Du har erfaring med processtyring og læringsaktiviteter blandt praktikere.

Dine opgaveområder

  • Udvikling og kvalitetssikring af arbejdsgange og myndighedsdokumenter
  • Deltagelse i planlægning og afvikling af faglige driftsmøder
  • Understøttelse af den rehabiliterende tilgang i Visitation
  • Understøttelse af dokumentationspraksis
  • Kompetenceudvikling hos medarbejdere, både individuel og generel 
  • Medvirke til at sikre høj faglig kvalitet og effektiv opgaveløsning
  • Deltage i tværgående samarbejde i kommunen vedrørende Nexus/FSIII 
  • Stå til rådighed ved behov for faglig sparring 
  • Understøtte udviklingen af faglighed, som understøtter den selvstændige, kompetente opgaveløsning
  • Koordinere oplæring af nye kolleger i Visitation

Hvem er vi

Visitation består af 27 medarbejdere, hvoraf de 25 er visitatorer. En skøn blandet flok hvad angår både alder, køn og myndighedserfaring. Vi er fagligt ambitiøse og ret gode til at navigere i alt det nye, som et projekt som Nærvisitation kan føre med sig. Vi er et team, der brænder for vores håndværk, og for at rådgive og vejlede de borgere bedst muligt, som vi møder i vores hverdag.

Tiltrædelse 1. marts 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Line Folsgaard Petersen på tlf. 2011 9727 eller faglig koordinator Estella Kempel på tlf. 2910 3905.

Ansøgningsfrist mandag 15. januar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 23. januar og onsdag 24. januar 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959375

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook