Faglig koordinator til nyoprettet stilling i Socialguiden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En attraktiv 37 timers stilling, som faglig koordinator i Socialguiden udbydes fra den 1. marts 2024. 

Som faglig koordinator bliver din opgave bl.a at være med til at udvikle vores nyoprettede tilbud ”socialguiden”. 

Om Socialguiden

1. september 2023, åbnede vi Socialguiden, som er indgangen til hele Socialafdelingen. Vores målgruppe er borgere over 18 år, som er psykisk sårbare, socialt udsatte eller har en fysisk/psykisk funktionsnedsættelse.

Fysisk er vi placeret på Drewsensvej, sammen med et af Jobcentrene. Vores ambition er at modtage alle borgere som har brug for hjælp fra socialafdelingen, og som ikke allerede har en sag i afdelingen. 

Du kan, som borger i Silkeborg Kommune, komme ind fra gaden, til en snak med vores medarbejdere, deltage i workshops med forskelligt indhold og eventuelt få individuelle råd og vejledningssamtaler. Herfra varetager vi også indsats efter §82b.

Vi sidder både med myndigheds -og udfører opgaver i dette team, og er derfor dels ansat i Myndigheds- og i Udfører sektionen.

Vi forventer at Socialguiden er en dynamisk enhed som konstant kan forandre sig alt efter hvad behovet i organisationen, kalder på.

Socialguiden ledes i et samarbejde mellem udfører og myndighed, hvilket betyder at der er flere ledere af indsatsen.

Din primære opgave er at understøtte ledelsen, og byde ind i at koordinere og understøtte den faglige udvikling og kvalitet i tilbuddet på daglig basis. 

Du skal arbejde med at bringe to kulturer sammen, i og med at vi kommer fra både myndighed og udfører led – og derved være primus motor i at vi får skabt et fælles sprog i en fælles enhed.

Du skal være stærk i at samarbejde på tværs, både internt i kommunen men også med frivillige organisationer og andre interessenter.

Det er i denne funktion også en forventning om, at du indgår i den daglige drift, ved at du i et vist omfang er en del af den opgaveløsning som varetager borgerettede opgaver i Socialguiden.

Arbejdsopgaverne tager bl.a. udgangspunkt i: 

  • Udvikling af området, så de nye opgaver på sigt forekommer organiseret for alle i teamet 
  • Koordinere dagen eller distribuere opgaver, så der er struktur på udgående opgaver og opgaver i huset
  • Faglig sparring og kvalitetssikring af den borgerrettede indsats og dokumentation til alle i teamet
  • Medansvarlig for planlægning og afholdelse af teammøder. Herunder facilitering af processer, indeholdt i den daglige drift og faglige opgaveløsning
  • Tæt samarbejde med kollegaer i teamet, som er tovholdere på forskellige opgaver
  • Planlægge og gennemføre fagligt ledelsestilsyn, således at der er et tilbageløb til ledelsen
  • Holde fokus på flow af borgersager i samarbejde med myndighed
  • Være en del af åbningstiden i Socialguiden, med en fast vagt hver uge – i det tætte samarbejde mellem udfører og myndighed
  • Indgå i det rul, som varetager telefonen tilknyttet socialafdelingen

Derfor skal du som faglig koordinator have faglige og personlige kompetencer såsom:

  • En uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler – alternativ erfaring med myndighedsarbejdet
  • Erfaring fra socialpædagogisk arbejde fra et udfører led
  • Gerne koordinatorerfaring
  • Have socialpsykiatrisk viden eller erfaring fra rehabilitering og recovery understøttet arbejde, empowerment orientering, forandrings- og motivationsarbejde – samt evne til at holde dig faglig ajour
  • Et levende engagement og et naturligt ”drive” for arbejdet med lige præcis vores målgruppe, hvor du tør tænke og handle uden for ’boksen’, så du kvalificerer den faglige sparring
  • Kan holde fokus på den enkeltes ressourcer og udviklingsmuligheder og arbejde ud fra en anerkendende tilgang
  • Har engagement, - kan se muligheder og har en positiv og idérig tilgang til hverdagens udfordringer
  • Evne til refleksion over egen og andres praksis og loyalitet overfor de værdier og det afsæt vi som tilbud, sektion og kommune arbejder ud fra
  • Gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt
  • Evne og lyst til at sætte en faglig kvalitativ retning og kunne formidle den til kollegaer
  • Kunne bevare ro, overblik og tålmodighed i en omskiftelig hverdag
  • Kunne være i paradokset, der består i at være rummelig og diplomatisk samtidig med at være tydelig på kvalitet i den faglige indsats, og håndterer konfliktfyldte situationer

Vi tilbyder:

  • Et godt kollegaskab med engagerede, erfarne og fleksible medarbejdere internt og på tværs 
  • En unik mulighed for at være med til at etablere og udvikle nye, fagligt stærke tilbud til en mangfoldig og udfordrende målgruppe, der har brug for sammenhæng i indsatsforløb
  • Et arbejde i en dynamisk organisation, med fokus på at kompetenceudvikle alternative læringsmodeller ud fra et systemisk og dialogisk mindset, som supplement til ekstern supervision og traditionel undervisning
  • Stor tillid og handlefrihed
  • Fleksibilitet
  • Løbende og tæt sparring med ledelsen
  • Koordinatornetværk på tværs i organisationen
  • Arbejdstid i dagtimerne.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Ella på tlf. 5180 4523, funktionsleder Karina på tlf. 2330 6780 eller funktionsleder Glennie på tlf. 6150 5935. 
 
Ansøgningsfrist torsdag 11. januar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 23. januar 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955239

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook