Faldende boligpriser har fået lokal ejendomsmægler til at tænke alternativt

Foto: Privat. Ejendomsmæglerne hos EDC Torben Larsen
Profilbillede
dato

Ejendomsmægler Jeppe Skovhuus ser tilbage på et år med faldende boligpriser.

For EDC Torben Larsen var 2022 et krævende år med spændende faglige udfordringer. Boligpriserne har været faldende, og det er blevet vanskeligere for ejendomsmæglerne at sælge boliger for deres kunder.

Derfor har de i Silkeborg fundet den helt store værktøjskasse frem for at nå i hus med deres salg.

“Vi sælger boliger i et marked, hvor det er skiftet fra at være sælgers marked til at være købers marked. Når boligerne ikke bare sælger sig selv, er det vores faglighed, der for alvor gør sig gældende. Vi bruger al vores erfaring for at nå i mål for vores sælgere. Forhandlingerne mellem købere og sælgere varer længere tid, men ofte når vi et resultat, som vores kunder (sælgerne) er tilfredse med.”

Jeppe fortæller også at betingede handler er blevet normalen, da køberne, som i forvejen har en bolig, vil have solgt inden de køber.

“'Kæderne' på de betingede handler kan ofte være to og tre boliger, som alle er afhængige af hinanden. Her møder vi stor forståelse, da både købere og sælgere godt ved, at markedet har forandret sig,” lyder det fra Jeppe Skovhuus, og han uddyber:

“Vi gør os umage hver dag, og med landets største mæglerkæde i ryggen er vi meget stærke i det nuværende marked, hvor 230 butikker alle samarbejder på tværs af landet. Vores sælgere får adgang til Danmarks største køberkartotek og den mest besøgte platform i edc.dk.”

Alternative løsninger 
På trods af de udfordringer som det forgangne år bragte med sig, er Jeppe Skovhuus tilfreds med den indsats, som EDC præsterede. Han mener, at de er lykkes med at gøre deres kunder tilfredse:

“Vi har ofte betingede handler, hvor vi har to-tre huse, der alle skal i mål - og det lykkes vi med. Vi laver mange tiltag for sælgerne for at skabe aktivitet på deres boliger. Åbent Hus med tilmelding, personlige Facebook opslag, EDC Effekt Favorit hvor boligen får opmærksomhed på 1000 forskellige platforme.”

“Boligen kommer ikke på alle 1000, men boligen kommer på de platforme, hvor den matcher i demografi, beliggenhed, størrelse, antal værelser og pris,” understreger Jeppe.

Han forklarer, at mange boliger har stået til for høj en pris, fordi markedet konstant har været faldende.

“Boligpriserne er faldet, og hvis en bolig har stået i markedet til en "for høj pris, er det vigtigt at finde løsninger, som stadigvæk giver vores sælgere et tilfredsstillende salg. Vi har boliger, der har stået til salg i 2-4 mdr. og her er det god markedsføring, der skal til sammen med andre tiltag,” slutter Jeppe Skovhuus.

Du kan finde EDC Torben Larsen på adressen Frederiksberggade 11.

Du finder meget mere om EDC Torben Larsen på deres Facebookside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: EDC Torben Larsen

Seneste på facebook