Fast stilling som konsulent i Staben i Sundhed og Omsorg – klagesagsbehandling og aktindsigter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Staben i Sundhed og Omsorg søger vi en ambitiøs og dygtig konsulent til en fast stilling, hvor dine primære arbejdsopgaver er klagesagsbehandling og aktindsigtssager. Men du vil også indgå i et arbejdsfællesskab med en anden konsulent og en administrativ kollega, hvor I sammen ledelsesbetjener Sundhed- og Omsorgschefen.

Sætter du en ære i systematisk og korrekt håndtering af dine arbejdsopgaver, hvor du er præcis i detaljen? Har du god situationsfornemmelse og organisationsforståelse og er opsøgende og serviceminded over for borgere, der henvender sig til kommunen? Kan du arbejde selvstændigt, og samtidig være en aktiv holdspiller? Så er du måske den kollega, vi søger!

Dine primære opgaver vil bestå af:

  • Klagesagsbehandling og håndtering af aktindsigter, hvor du er en vigtig tovholder og ressource i opgaveløsningen, men hvor dele af sagsbehandlingen også løses af eller i samarbejde med sagsbehandlerne i afdelingen
  • Ledelsesbetjening af Sundhed- og Omsorgschefen
  • Diverse ad hoc-konsulentopgaver

Hvem er du?
Du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, gerne med fokus på offentlig forvaltning, og med stor interesse for at arbejde i en politisk styret organisation tæt på den øverste ledelse i afdelingen.

Du trives i at være den primære tovholder og ressource i klagesagsbehandling og håndtering af aktindsigter i Sundhed & Omsorg. Du kan derfor også lide at være i dialog med borgerne som en del af det afklarende arbejde i sagsbehandlingen. Du arbejder forholdsvis selvstændigt med opgaverne – selvfølgelig med hjælp og støtte fra de relevante ledere i afdelingen samt kommunens jurister. Du er derfor god til at tænke sammenhængende, nysgerrigt og opsøgende over for andre i afdelingen, der skal bidrage til en god håndtering af klager og aktindsigter. Du nyder derfor også at arbejde tværfagligt og er dygtig til at samarbejde og skabe gode relationer både internt i afdelingen og i resten af organisationen. 

Du arbejder struktureret, har et stort overblik og er god til at se sammenhænge. Du skal have et godt øje for, hvornår sager har potentiale for at eskalere, og hvornår det er relevant at inddrage den øverste ledelse. Du trives med, at en stor del af din opgaveportefølje handler om klagesager og aktindsigter, og er klar på at hverdagen kan være uforudsigelig og rumme opgaver med korte deadlines. Du er dygtig til at formulere dig skriftligt og forstår at navigere mellem det overordnede og det detaljerede niveau. 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med klagesagsbehandling, aktindsigtssager og generel ledelsesbetjening i en politisk ledet organisation, f.eks. i en kommune, men det er ikke et krav for at søge stillingen. Til gengæld er det afgørende, at du har interesse for og finder motivation i opgavens indhold og karakter, og har eller hurtigt kan opbygge kompetencer til at løse opgaverne.

Desuden indgår du i et arbejdsfællesskab med en anden udviklingskonsulent og en administrativ kollega, der har til opgave at understøtte Afdelingsledelsen. Sammen sikrer I, at Afdelingsledelsen får den nødvendige hjælp til at tilrettelægge en travl hverdag og prioritere nødvendige møder og sager. Her giver dit indblik i afdelingens aktuelle klagesager og agtindsigter dig en vigtig rolle med at holde afdelingschefen orienteret og ”klædt på” i nødvendigt omfang, ligesom du sammen med særligt den anden udviklingskonsulent, der også betjener den samlede afdelingsledelse, har et godt overblik og proaktivt fokus på, hvad der skal på dagsordenen.

Vi kan tilbyde dig:
En stilling med god mulighed for faglig udvikling, hvor du får en bred berøringsflade med borgere og med afdelingens ledere. Du får gode muligheder for fleksibilitet i hverdagen og i tilrettelæggelsen af eget arbejde.

Du træder ind i en stab, hvor vi vægter tillid, humor og trivsel højt og har en uformel omgangstone og gode kollegaer.

Om os:
Stillingen er forankret i Strategi og Digitalisering, der er en del af Staben i Sundhed og Omsorg. Staben hjælper afdelingen med betjening af fagudvalg og Afdelingsledelsen, strategiske indsatser og projekter, kvalitetsarbejde, økonomistyring, digitalisering mv. 

Sundheds- og Omsorgsafdelingen samarbejder med borgere om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv i pleje- og sundhedsfaglige indsatser i hjemme- og sygeplejen, daghjem, midlertidige pladser, plejehjem, aktivitetscentre, sundhedshus mv.     
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Steffen Laugesen på 24 29 50 03 eller leder for Strategi & Digitalisering Sira Haunstrup-Skov på 23 11 79 80.
 
Ansøgningsfrist torsdag 11 april 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 17 - 22 april 2024. 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020386

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook