Kunne et fleksibelt job i hyggelige omgivelser være noget for dig?
Hos Cook&Talk i Silkeborg søger vi en praktisk anlagt medarbejder, der har lyst til at bidrage bag kulisserne til vores populære mad- og grillkurser.
Jobbet passer perfekt til dig, der kan lide at arbejde selvstændigt, har hænderne skruet godt på og sætter pris på fleksible arbejdstider i dagtimerne.
Du bliver en vigtig del af opgaveløsningen i forbindelse med vores mad- og grillkurser. Dog bliver du ikke en del af selve kurserne, da arbejdsopgaverne vil være udenfor, når kurserne kører, som ofte vil være om aftenen.
Jeg hører gerne fra dig, der kan se dig ind i nedenstående jobmulighed.
Du vil blive ansat nu eller efter sommerferien.
Dine arbejdsopgaver er:
- Klargøring til mad- og grillkurser med det udstyr, der bruges til kurserne
- Vedligeholdelse af grillterrassen
- Vask og rengøring af gulv og grill
- Afhentning af drikkevarer og gasflasker i Silkeborg (Kræver bil)
- Vedligeholdelse af gårdsplads, herunder fjernelse af ukrudt
- Forefaldende arbejde
ARBEJDSTID
- 4–8 timer pr. uge
- Timerne kan fordele sig ud på 1-4 dage
- Timerne kan planlægges, så der er hviledage
- Arbejdstiden ligger i dagtimerne på hverdage
- Arbejdstiden afhænger af antallet af kurser i kalenderen
- Der er som regel ikke arbejde i uger, hvor skoler har ferie
SPROG
Du kan forstå, tale og læse dansk, så du kan forstå instruktioner og udføre arbejdsopgaver.
KØREKORT
- Kørekort kategori B
- Krav om egen bil
VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE
Cook&Talk er startet med lysten til at tilbyde hyggelige og kulinariske teambuilding madoplevelser, hvor gode relationer og fælles oplevelser skabes.
Siden 2013 har vi tryllet veltillavede retter frem i selskab med virksomheder, private og andre med hang til kulinariske smagsoplevelser i hyggelige omgivelser.
Vores lokation har vi selv bygget i et gammelt tømrerværksted, som er beliggende midt i det smukke Silkeborg.
I 2018 blev vi kontaktet af Weber Grill Academy og blev en del af deres setup, og siden har grillen været en del af vores madkurser.
Vores navn var tidligere Madværkstedet, og alt det gode derfra har vi selvfølgelig taget med i Cook&Talk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Cook&Talk - Phytokost, A.Andersens Vej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c5865c38-da1d-4baf-82c6-bfeadb6d71b1