Kedelhuset i Silkeborg melder om flere aflysninger i januar 2022 grundet corona-restriktioner. Du kan dog alligevel godt glæde dig til et år med masser af gode events.
Red Hot Fur + 2 skulle have forkælet silkeborgenserne med svingende jazztoner d. 8. januar. Frokostjazz er aflyst, og dermed må artister som Lars Meidal, Torben Nickelsen, Ib Haagen, Steffen Juul Hansen, Jan Nielsen og Finn Burich altså se sig overgået af corona-restriktioner.
Det samme er tilfældet med Kristian Holm Joensen, der skulle have optrådt med ’Mænd i mindre doser’ i Kedelhuset søndag d. 9. januar.
Også koncerten med Kira Skov d. 14. januar, samt Neander Jazzband d. 15. januar, må vige pladsen for regeringens nylige restriktioner.
Gode koncerter i vente
År 2022 kommer dog til at byde på mere end aflyste events - det må vi i hvert fald håbe på. For forude venter et væld af spændende arrangementer i Silkeborg.
Kedelhuset byder nemlig på både Daimi & Louisiana Jazzband, Nikolaj & Piloterne, Niarn, Savage Rose og mange flere.
Har du købt billet, eller håber du på at få flere oplevelser i 2022, så hold øje med de mange events i Kedelhuset - 2022 må byde på mere end aflysninger.
Se mere om aflyste og kommende arrangementer i Kedelhuset her.