Så er der nyt fra FOA Silkeborg-Skanderborg
Flere på fuldtid – er det realistisk, når pauserne mangler?
Hvordan får vi flere medarbejdere på fuldtid i ældreplejen, når mange allerede oplever et højt arbejdspres – og nogle steder har svært ved overhovedet at holde deres pause?
Det har vi spurgt to tillidsrepræsentanter om: Julie fra Kildegården og Gitte Pia fra Fællesskabshus i Ry.
Hvorfor vælger kollegerne deltid?
Ifølge de to tillidsrepræsentanter er der flere grunde til, at medarbejderne vælger deltid.
Nogle har mindre børn og ønsker kortere arbejdsdage og mulighed for at hente tidligt. Andre har måske omkring ti år tilbage på arbejdsmarkedet og ønsker mere fleksibilitet og overskud til andet end arbejde.
Men deltid kan også være en nødvendig løsning, fordi arbejdspresset ganske enkelt opleves som for hårdt.
På den ene arbejdsplads bliver stillingerne slået op på 37 timer, men det er sjældent, at nyansatte ønsker fuldtid. Samtidig mangler arbejdspladsen omkring otte medarbejdere. Hvis flere gik op i tid, ville behovet for vikarer derfor kunne blive mindre.
Men spørgsmålet er, om medarbejderne har kræfterne til det.
Pausen gør en mærkbar forskel
De to arbejdspladser har meget forskellige erfaringer med pauser.
På den ene arbejdsplads er pausen en fast og vigtig del af arbejdsdagen. Her får medarbejderne spist, talt sammen og mødt kolleger fra andre faggrupper. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at holde pause på det planlagte tidspunkt, hjælper medarbejderne hinanden med at få den senere.
På den anden arbejdsplads er pausen langt mere usikker. Ved sygdom bliver der ikke altid dækket ind, og så er pausen ofte noget af det første, der forsvinder.
Der opstår let en kultur, hvor medarbejderne presser sig selv for at nå alle opgaverne. Det går ud over både arbejdsmiljøet, energien og muligheden for at lade op i løbet af arbejdsdagen.
Hvad skal der til, før flere går op i tid?
Flere medarbejdere på arbejde – særligt i de sårbare timer om eftermiddagen – kan være en del af løsningen. Timerne fra klokken 13 til 15 kan være meget travle, især når borgerne har komplekse og omfattende behov.
En bedre normering kan også gøre en forskel. Hvis flere gik op på 37 timer, og der samtidig blev ansat en eller to medarbejdere ud over den nuværende normering, kunne det måske skabe en mere stabil hverdag.
I dag lykkes medarbejderne ofte med at nå opgaverne, men det sker ved, at de presser sig selv. Dermed bliver det ikke altid synligt, at der reelt mangler tid og hænder, vi er for pligtopfyldende sige den ene af tilidsrepræsentanterne.
Mere tid ville ikke alene skabe et bedre arbejdsmiljø. Det kunne også give mulighed for mere nærvær og spontane oplevelser med beboerne – uden at alt på forhånd skal planlægges og kræve ekstra bemanding.
Begge tillidsrepræsentanter oplever, at borgerne i dag er mere komplekse og plejekrævende end tidligere. Flere lever blandt andet med demens eller hjerneskade. Det kræver mere tid, faglighed og tålmodighed, her kunne muligheden også være at demensenheder som der er nogle steder.
Indflydelse kan ikke stå alene
Medledelse, tværfaglige teams og indflydelse på blandt andet vagtplanen kan være med til at styrke arbejdsglæden. Men det løser ikke alle udfordringer.
Tillidsrepræsentanterne arbejder for at lytte til kollegerne og finde løsninger, som både understøtter borgernes livskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø. Men økonomien og normeringen på ældreområdet spænder ofte ben for de faglige ambitioner.
På arbejdspladser med store udsving i bemandingen er TR-opgaven særligt vanskelig. Den ene dag kan der være syv medarbejdere på arbejde – den næste kun fire. Samtidig kan mange opsigelser, skiftende vikarer og sommerafløsere gøre det svært at skabe stabilitet.
Ønsket er klart: Glæden ved at gå på arbejde skal tilbage.
Er flere på fuldtid realistisk?
De to tillidsrepræsentanter er enige om, at det ikke er realistisk at forvente, at flere går op i tid, uden at rammerne først bliver forbedret.
Der er brug for flere kompetente hænder, en mere stabil bemanding og et tydeligt fokus på, hvad opgaverne faktisk kræver. Nogle steder er der også behov for at ændre en kultur, hvor medarbejderne tilsidesætter deres egne behov for at få arbejdsdagen til at hænge sammen.
Pausen er ikke en luksus
Lone Smedegaard, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Silkeborg-Skanderborg, peger på erfaringer fra artiklen ”Da der kom styr på pauserne, ville medarbejderne gerne op i tid” fra Viden på Tværs.
– Hvis faste pauser kan gøre medarbejderne mere interesserede i at gå op i tid, bør det naturligvis afprøves. FOA får flere henvendelser fra medlemmer, som oplever, at der ikke er plads til at holde pause, siger hun.
Arbejdsplanen skal ikke kun vise, hvornår medarbejderen møder og har fri. Det skal også fremgå, hvornår pausen ligger. Muligheden for at holde pause har betydning for både arbejdsglæden, helbredet og oplevelsen af, at arbejdsdagen hænger sammen.
– Det kan ikke være rigtigt, at de medarbejdere, der skal observere borgernes helbred og reagere på ændringer, ikke selv har tid til at spise, gå på toilettet eller passe på deres eget blodsukker og blodtryk.
– De faggrupper, der hver dag passer på ældre, mennesker med handicap og børn, har også brug for, at der bliver passet på dem, understreger Lone Smedegaard.
Arbejdsgiveren har ansvaret – FOA kan presse på
Det er ikke FOA, der bestemmer, hvordan arbejdet og pauserne tilrettelægges på den enkelte arbejdsplads. Det ansvar ligger hos arbejdsgiveren og den lokale ledelse.
FOA kan til gengæld gøre opmærksom på problemerne, rådgive medlemmerne og støtte arbejdspladsens tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant i dialogen med ledelsen. Problemer med manglende pauser kan blandt andet tages op i TRIO-samarbejdet, arbejdsmiljøorganisationen og MED-systemet.
Hvordan får vi flere medarbejdere på fuldtid i ældreplejen, når mange allerede oplever et højt arbejdspres – og nogle steder har svært ved overhovedet at holde deres pause?
Det har vi spurgt to tillidsrepræsentanter om: Julie fra Kildegården og Gitte Pia fra Fællesskabshus i Ry.
Hvorfor vælger kollegerne deltid?
Ifølge de to tillidsrepræsentanter er der flere grunde til, at medarbejderne vælger deltid.
Nogle har mindre børn og ønsker kortere arbejdsdage og mulighed for at hente tidligt. Andre har måske omkring ti år tilbage på arbejdsmarkedet og ønsker mere fleksibilitet og overskud til andet end arbejde.
Men deltid kan også være en nødvendig løsning, fordi arbejdspresset ganske enkelt opleves som for hårdt.
På den ene arbejdsplads bliver stillingerne slået op på 37 timer, men det er sjældent, at nyansatte ønsker fuldtid. Samtidig mangler arbejdspladsen omkring otte medarbejdere. Hvis flere gik op i tid, ville behovet for vikarer derfor kunne blive mindre.
Men spørgsmålet er, om medarbejderne har kræfterne til det.
Pausen gør en mærkbar forskel
De to arbejdspladser har meget forskellige erfaringer med pauser.
På den ene arbejdsplads er pausen en fast og vigtig del af arbejdsdagen. Her får medarbejderne spist, talt sammen og mødt kolleger fra andre faggrupper. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at holde pause på det planlagte tidspunkt, hjælper medarbejderne hinanden med at få den senere.
På den anden arbejdsplads er pausen langt mere usikker. Ved sygdom bliver der ikke altid dækket ind, og så er pausen ofte noget af det første, der forsvinder.
Der opstår let en kultur, hvor medarbejderne presser sig selv for at nå alle opgaverne. Det går ud over både arbejdsmiljøet, energien og muligheden for at lade op i løbet af arbejdsdagen.
Hvad skal der til, før flere går op i tid?
Flere medarbejdere på arbejde – særligt i de sårbare timer om eftermiddagen – kan være en del af løsningen. Timerne fra klokken 13 til 15 kan være meget travle, især når borgerne har komplekse og omfattende behov.
En bedre normering kan også gøre en forskel. Hvis flere gik op på 37 timer, og der samtidig blev ansat en eller to medarbejdere ud over den nuværende normering, kunne det måske skabe en mere stabil hverdag.
I dag lykkes medarbejderne ofte med at nå opgaverne, men det sker ved, at de presser sig selv. Dermed bliver det ikke altid synligt, at der reelt mangler tid og hænder, vi er for pligtopfyldende sige den ene af tilidsrepræsentanterne.
Mere tid ville ikke alene skabe et bedre arbejdsmiljø. Det kunne også give mulighed for mere nærvær og spontane oplevelser med beboerne – uden at alt på forhånd skal planlægges og kræve ekstra bemanding.
Begge tillidsrepræsentanter oplever, at borgerne i dag er mere komplekse og plejekrævende end tidligere. Flere lever blandt andet med demens eller hjerneskade. Det kræver mere tid, faglighed og tålmodighed, her kunne muligheden også være at demensenheder som der er nogle steder.
Indflydelse kan ikke stå alene
Medledelse, tværfaglige teams og indflydelse på blandt andet vagtplanen kan være med til at styrke arbejdsglæden. Men det løser ikke alle udfordringer.
Tillidsrepræsentanterne arbejder for at lytte til kollegerne og finde løsninger, som både understøtter borgernes livskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø. Men økonomien og normeringen på ældreområdet spænder ofte ben for de faglige ambitioner.
På arbejdspladser med store udsving i bemandingen er TR-opgaven særligt vanskelig. Den ene dag kan der være syv medarbejdere på arbejde – den næste kun fire. Samtidig kan mange opsigelser, skiftende vikarer og sommerafløsere gøre det svært at skabe stabilitet.
Ønsket er klart: Glæden ved at gå på arbejde skal tilbage.
Er flere på fuldtid realistisk?
De to tillidsrepræsentanter er enige om, at det ikke er realistisk at forvente, at flere går op i tid, uden at rammerne først bliver forbedret.
Der er brug for flere kompetente hænder, en mere stabil bemanding og et tydeligt fokus på, hvad opgaverne faktisk kræver. Nogle steder er der også behov for at ændre en kultur, hvor medarbejderne tilsidesætter deres egne behov for at få arbejdsdagen til at hænge sammen.
Pausen er ikke en luksus
Lone Smedegaard, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Silkeborg-Skanderborg, peger på erfaringer fra artiklen ”Da der kom styr på pauserne, ville medarbejderne gerne op i tid” fra Viden på Tværs.
– Hvis faste pauser kan gøre medarbejderne mere interesserede i at gå op i tid, bør det naturligvis afprøves. FOA får flere henvendelser fra medlemmer, som oplever, at der ikke er plads til at holde pause, siger hun.
Arbejdsplanen skal ikke kun vise, hvornår medarbejderen møder og har fri. Det skal også fremgå, hvornår pausen ligger. Muligheden for at holde pause har betydning for både arbejdsglæden, helbredet og oplevelsen af, at arbejdsdagen hænger sammen.
– Det kan ikke være rigtigt, at de medarbejdere, der skal observere borgernes helbred og reagere på ændringer, ikke selv har tid til at spise, gå på toilettet eller passe på deres eget blodsukker og blodtryk.
– De faggrupper, der hver dag passer på ældre, mennesker med handicap og børn, har også brug for, at der bliver passet på dem, understreger Lone Smedegaard.
Arbejdsgiveren har ansvaret – FOA kan presse på
Det er ikke FOA, der bestemmer, hvordan arbejdet og pauserne tilrettelægges på den enkelte arbejdsplads. Det ansvar ligger hos arbejdsgiveren og den lokale ledelse.
FOA kan til gengæld gøre opmærksom på problemerne, rådgive medlemmerne og støtte arbejdspladsens tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant i dialogen med ledelsen. Problemer med manglende pauser kan blandt andet tages op i TRIO-samarbejdet, arbejdsmiljøorganisationen og MED-systemet.
FOA Silkeborg-Skanderborg er kommerciel partner med VORES Silkeborg og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om FOA Silkeborg-Skanderborgs på deres hjemmeside.
åbningstider
Ring og hør nærmere
