BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have en hverdag, der aldrig er kedelig? Er du servicemindet, grundig og nysgerrig? Vi søger en ny kollega, der kan arbejde selvstændigt og trives med mange forskellige opgaver og områder.
Om stillingen
Du vil få en central rolle i Silkeborg Kommune, hvor du primært arbejder med forsikringsområdet og sekundært med flådestyring (biler).
Du vil administrere og sagsbehandle policer og skader indenfor ansvar, bygninger, løsøre, arbejdsskader m.m. Derudover vil du fortolke forsikringsbetingelser og -vilkår samt tilpasse policer løbende eller ved udbud. Du vil dagligt håndtere betaling af fakturaer, opkrævning af præmier samt interne selvrisici. Derudover vil du vurdere erstatningssager efter dansk rets almindelige erstatningsregler og udsende krav. En vigtig del af dit arbejde vil også være rådgivning og kontakt til borgere, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Dit arbejde vil yderligere omfatte registreringer, analysearbejde og optimering af vores risikostyring.
I Team Forsikring og Flådestyring er du en del af Ejendomsstaben, hvor vi arbejder med løbende udvikling og forbedringsprojekter. Vi understøtter de politiske mål om optimering, nytænkning og bæredygtighed i vores daglige arbejde. Vi har derfor brug for en medarbejder, der sætter en ære i at skabe de bedste rammer for vores ansatte og borgere, hvor ret skal være ret – man skal have det, man skal have, hverken mere eller mindre!
Vi søger dig, der:
- Er initiativrig, ansvarsbevidst og resultatorienteret
- Har evne og vilje til at samarbejde på tværs af organisationen
- Er god til planlægning og kommunikation, både mundtligt og skriftligt
- Er grundig og følger op på dine opgaver
- Har mod på nye udfordringer og faglig udvikling
- Er socialt rummelig og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads med masser af udfordringer og oplæring af dygtige kollegaer
- Et åbent kontorlandskab med en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø
- Muligheder for kompetenceudvikling og innovation i et digitalt miljø
- Mulighed for hjemmearbejdsdag
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling i forsikringsbranchen, en kommune eller region, eller en relevant juridisk uddannelse
- Er klar på, at jobbet kræver en høj grad af selvstændighed samt fleksibilitet, omstillingsparathed og evnen til at være en stærk teamplayer, da området er en niche
Om os
Du vil blive en del af et engageret team på fire medarbejdere og en elev. Teamet er forankret i sektionen "Byggeri og portefølje" under Ejendomsstaben, som varetager den samlede ejendomsforvaltning af kommunens ca. 675.000 m² bygningsmasse.
Se filmen her om vores arbejdsplads og få et bedre indblik i, hvordan det er at være ansat hos os.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. november 2024 eller hurtigst muligt.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Henriette Bang på tlf. 2913 6049.
Ansøgningsfrist onsdag 11. september 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 18. september 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Østergade 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102834