Forskningssygeplejerske søges til Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En midlertidig stilling som Forskningssygeplejerske i Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig fra 1. september 2023 til og med den 31. december 2023. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Om stillingen
Som Forskningssygeplejerske kommer du til at have forskningsopgaver på tre forskellige projekter i Diagnostisk Center. Projekterne omhandler oversættelse af 2 spørgeskemaer (screening for dysfagi/screening for gigt hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom) og test af en app til patienter med forstoppelse. Stillingen er midlertidig, og du vil beskæftige dig med forskning på projekterne i tæt samarbejde med klinikere og udviklings- og forskerkollegaer.

Som vores nye kollega skal du derfor have et indgående kendskab til det danske sundhedsvæsen og have erfaring med kliniknær forskning. Du er metodisk velfunderet – både som forsker - og kan drive opgaver selvstændigt og indgå i team-samarbejde. Da vi er på et hospital, har vi brug for, at du kan navigere i krydsfeltet mellem drift, udvikling og forskning. Til gengæld får du mulighed for at se din udvikling og forskning gøre en forskel i praksis.

Dine primære opgaver er at:

  • varetage praktiske og administrative opgaver i forbindelse med oversættelse af spørgeskemaer og test af en app.
  • varetage videnskabelige opgaver, såsom litteratursøgning, interviews, protokol- og artikelskrivning.

Vi tilbyder:
Som Forskningssygeplejerske vil du blive del af KIF-enheden, som understøtter kvalitet, innovation og forskning i Diagnostisk Center. I praksis flyder disse områder ofte sammen, og selvom vi hver især har vores primære fokusområde, så arbejder vi tæt sammen og er ofte flere på den samme opgave. Vi tager godt imod nye kolleager og tilbyder engageret sparring og vejledning. I KIF har vi en uformel og humoristisk omgangstone, og udover at vi kan lide at arbejde sammen, så afholder vi også gerne sociale arrangementer. KIF ledes af en Teamleder og har 17 medarbejdere. Forskningsmæssigt sker din forskning som del af Universitetsklinik for Innovative Patientforløb i samarbejde med tilknyttede professorer, seniorforskere og ph.d. studerende..

Vi forventer, at du har:

  • en sundhedsfaglig kandidatgrad
  • forskningsmæssige kompetencer inden for kvantitative metoder og gerne mixed-methods. Heriblandt vægtes erfaring med procedure og arbejdsgange for oversættelse af spørgeskemaer højt. Gerne også erfaring med systematisk litteratursøgning og RCT studier
  • erfaring med at skrive videnskabelige artikler
  • erfaring fra klinikken og kliniknært forskningssamarbejde
  • relevant kendskab til hospitalssektoren samt indsigt i det samlede sundhedsvæsens organisering og funktion
  • indgående kendskab til Diagnostisk Center og/eller projektemner er en fordel
  • gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er bygget på sammenslutningen af de medicinske og det radiologiske speciale, og det overordnede fokus for centrets arbejde er at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet.

Regionshospitalet Silkeborg, hvor Diagnostisk Center hører hjemme, er udnævnt til et udviklingshospital i Region Midtjylland og skal udvikle ”fremtidens og de praktiserende lægers hospital”. Der bliver i det kommende år arbejdet med en ny udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg, der kommer til at inspirere til nye udviklings- og forskningsprojekter på tværs af Regionshospitalet Silkeborg, Silkeborg Kommune, praksissektoren og regionens øvrige hospitaler.

Diagnostisk Center har en betydelig forskningsproduktion inden for intern medicin og sundhedstjeneste. Diagnostisk Center har en Universitetsklinik for Innovative Patientforløb under Aarhus Universitet med flere professorer, seniorforskere og ph.d. studerende tilknyttet. Universitetsklinikken forsker bl.a. i optimale måder at organisere sundhedsvæsenet på, herunder bl.a. nye udredningstilbud, tværsektorielle patientforløb og arbejdsgange. Forskningen foregår i tæt samspil med klinikere, eksterne samarbejdspartnere og patienter og kombinerer både kvantitative og kvalitative metoder, hvor det er relevant. Forskningsprojekterne har ofte karakter af at være komplekse interventioner med både udviklings-, evaluerings- og implementeringsmæssige mål.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder, Bart van West på mobil 2963 4054.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 22. august 2023, kl. 23.59.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Falkevej 1, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/forskningssygeplejerske-soges-til-diagnostisk-center-regionshospitalet-silkeborg/cyglwa/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886932

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook