Fotograf og SoMe-medarbejder til GMB Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos GMB Ejendomme søger vi en erfaren fotograf og SoMe-medarbejder til vores nybyggede domicil på Mads Clausens Vej i Silkeborg. Du får hovedansvaret for vores online tilstedeværelse på de sociale medier, og en vigtig del af rollen bliver at skabe opmærksomhed om vores koncern ved at udarbejde spændende content både i form af tekst og billeder til de sociale medier.

En af opgaverne vil være at følge vores motorsportsteam, GMB Motorsport, når teamet er ude og køre race i udlandet. Vi søger derfor en fleksibel kollega der har mulighed for at tage med på udlandsrejser 2-5 forlængede weekender om året.

Som vores nye SoMe-medarbejder bliver du en del af et stærkt marketingsteam, hvor der i høj grad bliver lagt op til sparring på tværs af kompetencer og arbejdsområder. Vi ser derfor gerne, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, men samtidig skal du kunne arbejde selvstændigt og med stor ansvarsfølelse, da du kommer til at få dine egne ansvarsområder.

Vi leder efter en engageret og kreativ kollega, der følger de nyeste trends på sociale medier samt én, der kan skabe kreative opslag med fængende tekster. Du trives med at være en del af en omskiftelig hverdag med fart på og højt til loftet.

Hvem er den person vi leder efter?

Dine arbejdsopgaver

Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:

  • Formidling af de gode historier om GMB-koncernen
  • Planlægning, produktion og udgivelse af content i form af tekst og billeder til de sociale medier
  • Deltagelse i motorløb, netværksmøder og sponsoraftener, primært i weekend og aftentimer
  • Fotografering på rejser til udlandet med GMB Motorsport
  • Skydning af portrætbilleder af vores medarbejdere
  • Skydning af stemningsbilleder og miljøbilleder

Dine kompetencer

Det er en fordel, hvis du er uddannet fotograf og at du har en relevant uddannelse inden for marketing. Vi ser derudover meget gerne, at du:

  • Har grafiske kompetencer og forståelse
  • Er stærk i tekstforfatning og formidling
  • Arbejder selvstændigt, men også har let ved at samarbejde og indgå i relationer
  • Er kreativ, nyskabende og har flair for æstetik og visuel kommunikation
  • Er struktureret, proaktiv og initiativrig
  • Har kørekort, da arbejdet vil foregå på forskellige lokationer
  • Besidder en god energi og en smittende arbejdsglæde
  • Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på

Hvem er vi?

GMB er en koncern baseret i Silkeborg med ca. 600 medarbejdere. Den blev stiftet i 2022 af en ejerkreds med mange års erfaring inden for ejendomsbranchen, og består af GMB Ejendomme, GMB Entreprenør, GMB Produktion og GMB Motorsport. Vi beskæftiger os hovedsageligt med elementbyggeri til private og erhverv, og vi gennemfører byggeprojekter hele vejen fra tegnebræt til færdigt byggeri. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og udleje bæredygtige boliger til bæredygtige priser, og vi er lige nu de eneste i verden der laver elementbyggeri ved hjælp af robotteknologi.

Vi er en dynamisk organisation i konstant udvikling, og derfor vil hver dag byde på nye spændende udfordringer og muligheder. Vores nye kollegaer bliver en del af et fællesskab, hvor kollegialt sammenhold går hånd i hånd med koncernens flade hierarki og uformelle omgangstone.

Vores spritnye hovedkontor ligger i den nordlige del af Silkeborg, hvor GMB Ejendomme og GMB Motorsport holder til, mens GMB Produktion og GMB Entreprenør holder til i Fårvang og Kjellerup. Vores nybyggede domiciler byder på topmoderne faciliteter, der indbyder til fællesskab og godt arbejdsmiljø. Morgenmad og frokost laves af vores dygtige kokke i restauranterne, og herudover kan du både før og efter arbejde frit benytte vores moderne fitnesslokaler.

Vi tilbyder dig

  • En alsidig og spændende hverdag
  • Friske og humørfyldte kollegaer
  • God pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Madordning med morgenmad og frokost
  • En fast stilling, 25-37 timer om ugen efter aftale
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteam på tlf. 88 44 00 34.

Send os en kort ansøgning og CV. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

GMB Ejendomme ApS, Mads Clausens Vej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948811

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook