Fred i Gladkunst

Foto: Miriam Kirsten Glad.
Profilbillede
dato

Når man træder fra den trafikerede Vestergade ind i galleri Gladkunst, Vestergade 81 C, er det som at træde fra den ydre kaotiske verden ind i en anden verden.

Kunstneren Miriam Kirsten Glad nyder at være på den stille side af ruderne, da hun har lært at værdsætte roen. Mange af hendes alternative skulpturer appellerer til vores indre barns glæde og fantasi. Ovenpå kan man komme i Himmelrummet. Det mest fredfyldte sted i galleriet.

Galleriet er et sted, hvor det er en god ide at have god tid, da tiden ofte forsvinder her. Der er ikke den mondæne stemning, som der er på nogle gallerier. For det går Miriam slet ikke op i. Til gengæld kan man slippe frygten for at passe ind, for her er rummeligt, og man er velkommen som man er.

Miriams ønske med galleriet er at skabe et sted for fred og fordybelse. Hun ser ikke det at have travlt som en kvalitet i sig selv. Vigtigere at mærke efter, hvad der giver mening. Hun finder selv indre fred gennem det at være kunstner, natur-entusiast, meditere og arbejde med forskellige healingsformer.

Miriam færdes meget i naturen. Hun tager rygsækken med indbygget stol på ryggen og finder gode steder at sidde og mærke livet. Små detaljer dukker op. Frøer, som er næsten er usynlige, da de farvemæssigt går i et med søbredden. Små fisks bevægelser under vandoverfladen. Fiskehejren. Hver tur byder på noget forskelligt, uanset hun ofte følger samme stier. Hvad har det så med kunst at gøre? Ville nogen måske spørge.

For Miriam har det alt med kunst at gøre, for det er dette nærvær, som hun tager med hjem i galleriet og det kreative køkken og finder udtryk for i sine billeder. Denne virkelighed hun ønsker at formidle. Hendes oplevelse er, at der er intet at frygte i stilheden. Faktisk tværtimod. Her healer vores krop og psyke fra stressbelastninger og udbrændthed. Bekymringer om en usikker tid, slipper grebet om sindet. Fred med det, der er. Lige her i dette nu.


Foto: Lavet af Miriam Kirsten Glad

Har vi tid til det? Miriam vil gerne gøre lidt op med tanken, at tid er en mangelvare. For med den synsvinkel, er det sådan vores liv bliver. Hun undres over, at der i vores tid er så meget fokus på travlhed, for i forhold til tidligere tider har vi så mange hjælpemidler til rådighed til at gøre de daglige gøremål lettere. Hvad er det vi skal nå?, spørger hun. For Miriam handler det ikke om at fylde mest muligt i sit liv, men finde tid til det, som betyder allermest.

Miriam Kirsten Glad åbner i Gladkunst døren til en billedverden af fordybelse og indsigt.

På vejen ud møder man på hoveddøren en seddel med ordene ”udgangen til den ydre verden”. Måske sundt en gang imellem at tage en pause fra den.

Du kan se mere om Galleri Gladkunst på hjemmesiden, eller kigge forbi det fredelige, fantasifulde og fabulerende galleri tirsdag, onsdag og fredag kl 13-17 og lørdag 11-14, samt efter aftale.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Gladkunst // Miriam Kirsten Glad

Seneste på facebook