BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Silkeborg kommune, Træning UDE søger en fysioterapeut til en fast stilling i område Alderslyst med base på Kejlstruplund, hvor der er 4 fysioterapeuter og 1 ergoterapeut. Der er i alt 15 fysioterapeuter og 3 ergoterapeuter i Træning UDE – fordelt på 4 baser i kommunen.
Rammen for arbejdet
Arbejdstiden for stillingen er 37 timer (med mulighed for aftale om andet timetal) og stillingen er omfattet de almindelige gældende arbejdstidsregler for kommunalt ansatte terapeuter. Arbejdstiden vil ligge på almindelige hverdage.
Lidt om arbejdsopgaverne som fysioterapeut i Træning UDE
Arbejdet som fysioterapeut i Træning UDE er primært genoptræning efter Sundhedslovens §140 og Servicelovens § 86 og borgerne er indenfor alle diagnosegrupper, dog primært medicinske og ortopædkirurgiske problemstillinger.
Træningen kan både foregå individuelt i borgers hjem eller på hold i træningslokaler i nærområdet.
Der er tæt samarbejde med ergoterapeuten i gruppen og med hjemmepleje- og hjemmesygeplejegrupperne i området, med fælles fokus på borgernes samlede rehabilitering.
Vi ønsker os en fysioterapeut der:
- Gerne har erfaring med ældre medicinske og ortopædkirurgiske borgere
- Er selvstændig, ansvarsfuld, stabil og kan arbejde struktureret
- Trives i en travl hverdag
- Er omstillingsparat og har mod på nye tiltag
- Er aktiv medansvarlig for at skabe et godt arbejdsmiljø og en levende arbejdsplads
- Er udviklingsorienteret i det daglige arbejde
- Har fokus på det tværfaglige samarbejde
- Har kendskab til basale hjælpemidler
- Har gode IT-kundskaber (vi arbejder i KMD Nexus)
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads med masser af muligheder
- Dygtige og engagerede kolleger
- En arbejdsplads hvor vi kommunikerer åbent og konstruktivt
- Fokus på kompetenceudvikling
- En travl og varieret hverdag
- Selvtilrettelæggende arbejde med udgangspunkt i opgaverne
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
For yderligere information om organisationen er du velkommen til at besøge vores hjemmeside
https://www.silkeborg.dk/
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af genoptræning Christina Nymand på telefon: 30 36 90 84 (træffes ikke uge 32) eller TR Lis Enevoldsen telefon: 30 33 13 70.
Ansøgningsfrist torsdag 22. august 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 28. august 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Gudenåvej 1 A, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091875