Gadeteater i verdensklasse kommer til Silkeborg

Foto: Silkeborg Kommune .
Profilbillede
dato

Fra 17.-20. august 2022 under Regatta Silkeborg spiller den årligt tilbagevendende og internationale gadeteaterfestival i Silkeborg.

Tusindvis af mennesker kan på gaderne under Regatta Silkeborg blive overrasket og begejstret af gadeteater af international kaliber.

Her spiller Silkeborg Gadeteater Festival, hvor der blandt andet kommer flaskejonglører og dukkedrenge fra Belgien, linedanser og akrobat fra Argentina, franske dansere i oppustede dragter og en bedstemorbande fra Østrig.

Teater for alle
Gadeteater overrasker og begejstrer mennesker dér, hvor de er, og der er ingen døre imellem teateret og den nysgerrige. Det er gratis teater for alle.

Du finder programmet for Silkeborg Gadeteater Festival her.

Kilde: Silkeborg Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.