BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos GMB Ejendomme søger vi en erfaren SoMe-medarbejder til vores nybyggede domicil på Mads Clausens Vej i Silkeborg, som får hovedansvaret for vores online tilstedeværelse på vores hjemmeside og sociale medier. En vigtig del af rollen bliver at skabe opmærksomhed om vores koncern med blandt andet annoncering og information om nye projekter, begivenheder og arrangementer.
Som vores nye SoMe-medarbejder bliver du en del af et stærkt marketingsteam, hvor der i høj grad bliver lagt op til sparring på tværs af kompetencer og arbejdsområder. Vi ser derfor gerne, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, men samtidig skal du kunne arbejde selvstændigt og med stor ansvarsfølelse, da du kommer til at få dine egne ansvarsområder.
Vi leder efter en engageret og kreativ kollega, der følger de nyeste trends på sociale medier samt én, der kan skabe kreative opslag med fængende tekster. Du trives med at være en del af en omskiftelig hverdag med fart på og højt til loftet.
Hvem er den person vi leder efter?
Dine arbejdsopgaver
Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:
- Formidling af de gode historier om GMB Ejendomme
- Planlægning, produktion og udgivelse af indhold til sociale medier
- Opdatering og vedligeholdelse af vores hjemmeside
- Øvrige opgaver såsom opsætning af præsentationer, let billed- og videoredigering mv.
Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for marketing, og vi ser gerne, at du har minimum to års erfaring med at udvikle indhold til sociale medier i en kommerciel sammenhæng. Det er en fordel, hvis du på forhånd har erfaring med hjemmesideudvikling og vedligeholdelse i WordPress samt erfaring med Adobe. Vi ser derudover meget gerne, at du:
- Har grafiske kompetencer og forståelse
- Arbejder selvstændigt, men også har let ved at samarbejde og indgå i relationer
- Er kreativ, nyskabende og har flair for æstetik og visuel kommunikation
- Er struktureret, proaktiv og initiativrig
- Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på
Hvem er vi?
GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vi har hovedkontor i Hårup nær Silkeborg, hvor ca. 50 administrative medarbejdere har deres daglige gang – produktion og entreprenører holder til i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg. I sensommeren 2023 flytter vi kontoret i Hårup til et nybygget domicil i Silkeborg.
Vores nye kollega kommer til at blive en del af en nystartet, dynamisk virksomhed i vækst, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.
Vi tilbyder dig
- En alsidig og spændende hverdag
- Friske og humørfyldte kollegaer
- God pensionsordning og sundhedsforsikring
- Madordning med morgenmad og frokost
- Løn efter kvalifikationer
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Anne Nybye Bendixen på tlf. 54 34 65 10. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
GMB Ejendomme ApS, Hårup Skovvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=5153&JobNoticeId=266
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898273