Grauballe Dæk & Autoservice: et lille værksted med store potentialer

Foto: Privat. Værkstedet i Grauballe.
Profilbillede
dato

“Det kan godt være, at vi ser lille ud, men vi er faktisk ret store”, fortæller Henrik, der er indehaver af det nye lokale værksted i Grauballe, nemlig Grauballe Dæk og Autoservice. 

Grauballe Dæk og Autoservice startede op i oktober 2020 - og selvom det var tilfældigheder, der gjorde, at det lige netop blev i Grauballe, at Henrik nu driver værksted, så er det langt fra vilkårlige intentioner og ambitioner, der ligger bag.

Bygningen, der nu huser Grauballes lokale værksted, blev nemlig først brugt til at huse det entreprenørfirma, som også drives af Henrik.
Dette firma fik dog hurtigt vokseværk, og er derfor flyttet i større lokaler lidt længere nede af vejen. 

Tilfældigheden ligger derfor i, at der nu stod en tom bygning, som skulle bruges til noget, og da den før havde været et værksted, var det oplagt, at den igen skulle være det.
Som Henrik hertil fortæller:

“Der skal være et lokalt værksted i Grauballe - og vi kan rigtig godt lide det lokale.”

Intentionen og ambitionen er derfor klokkeklar: Grauballe skal have det hele, også et værksted, der, som Kim, chefmekanikeren på stedet, fortæller: “(...) kan klare alt fra store til små opgaver - og vi kan stort set hjælpe med, der har en motor.”

Ikke bare et lokalt værksted, men også et personligt
Både Henrik og Kim kommer fra Silkeborg-området, og de har derfor også begge stort kendskab til Grauballe. Det er også noget af det, der gør, at de ønsker at bidrage til lokallivet her: 

“Det bedste er, at Grauballe har fået et lokalt værksted med bilsalg (...) vi har to mand, der er tilknyttet derovre, som brænder for det og laver bilerne fra området,” fortæller Henrik.

“Vi har også mange lokale, der kommer, som bare gerne vil have en snak, ligesom i gamle dage - og det har vi også stadigvæk tid til,” tilføjer Kim. 

Det er derfor ikke bare et værksted, der reparerer biler og sender dem tilbage igen.
Det er vigtigt for dem begge, at man kan se, hvem mekanikerne er, og det er derfor, at “det er et personligt værksted, og ikke bare et lokalt værksted,” som Kim understreger. 

Når man kun er to mand på værkstedet, har man tid til at lære folk at kende, samtidig med, at alle opgaverne klares: 

“Vi er mere personlige end de større værksteder, og vi har en god pris. Vi kommer også, hvis man ringer klokken elleve om aftenen, så vi er ekstremt serviceminded,” fortæller Kim.

Et værksted, der har det hele - fra gode tilbud på dæk til klargøring af biler 
Grauballe Dæk og Autoservice tilbyder alt fra en god pris på de vinterdæk, som vi snart skal anskaffe, klargøring af biler og autohjælp, hvis bilen uheldigvis skulle bryde sammen. 

“Vi får snart en autotrailer, så vi kan tilbyde autohjælp (...) derudover kan vi også snart tilbyde klargøring af biler. Det er også det, som autotraileren skal bruges til. Så kan vi hente biler hos forhandleren og bringe dem tilbage igen helt klargjort til salg - og vi har allerede et par aftaler i hus,” fortæller Henrik.

På den måde er værkstedet altid klar til at hjælpe dig, uanset hvilket problem, du kommer med.
Det kan de blandt andet også, fordi værkstedets to mekanikere tilbyder ekspertise på et bestemt område hver især. 

“Jonas, som også er tilknyttet Grauballe Dæk og Autoservice, går og laver kassebiler, mens Kim laver personbiler,” fortæller Henrik. 

Mange muligheder hos Henrik og co.
Værkstedets mulighed for at hjælpe med næsten alt, ligger også i, at det førnævnte entreprenørfirma ligger et par numre nede af den samme vej: 

“Vi har jo værkstedet ovre ved siden af, som er entreprenørfirmaet, og der har vi en hal på 800 kvadratmeter, hvoraf 400 kvadratmeter er indrettet med lifte til kassebiler. Så selvom huset er småt herovre, så har vi altså tre lifte mere, hvor der kan være store kassebiler på helt op til 5 tons”, forklarer Henrik og understreger, at de er et lille værksted med et stort potentiale. 

Grauballe Dæk og Autoservice tilbyder også bilsalg og derfor er de altid klar til at hjælpe dig med at finde en bil. Hertil tager de også biler i kommission, så de kan give din bil en klargøring, således den er i tip, top stand til videresalg. Til sidst har de også dækmaskiner - og her kommer årligt gode tilbud på dæk - både før og efter vinter. 

Hvis dit firma mangler et værksted, der kan tilbyde sin hjælp med næsten alt, kan det derfor også for jer være en god idé at se mod Grauballe: 

“Det er nu firmaerne skal komme og sige, at de gerne vil handle med os, fordi vi vil gøre alt for dem, og det kan vi, fordi vi er et lille værksted. Kontakter de nogle af de større værksteder, så kommer de bare om bag i køen. Rent strategisk, ville det derfor være smart at samarbejde med os,” forklarer Henrik. 

Værkstedet er derfor både et lokalt, personligt og effektivt værksted, hvor mekanikerne brænder for det, de laver - og altid ønsker at opfylde dine ønsker, hvad end du er lokal eller ejer et firma. 

Læs mere på deres hjemmeside her eller følg dem på Facebook

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Grauballe Dæk og Autoservice