Graver til Serup Kirke

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen som graver ved Serup Kirke er ledig pr. 1. marts 2024. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Ansættelse sker ved Serup-Lemming menighedsråd.

Serup Kirke har sognefællesskab med Lemming og har fælles præst og menighedsråd. Serup Sogn har 638 indbyggere og Lemming har 716 indbyggere. Sognene er kendetegnet ved et aktivt landsbyliv, som kirken også er en del af. Serup ligger mellem Kjellerup og Silkeborg, naturskønt ude på landet, men kun få km. fra Silkeborgmotorvejen. Serup og Lemming Sogne er en del af Lille Hids Pastorat. Læs mere på www.kragelundkirke.dk

Graveren skal varetage følgende opgaver:

  • Varetage og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse.
  • Drive kirkegården i overensstemmelse med lovgivningens almindelige bestemmelser for kirkegårdens vedligeholdelse, kirkegårdens vedtægt og andre af menighedsrådet fastsatte bestemmelser.
  • Ren- og vedligeholde kirke, kirkegård, hertil hørende bygninger, pladser og fortove, så disse fremstår velholdte.
  • Passe og efterse kirkegårdens og kirkens installationer, varmeanlæg, indretning, udstyr og maskiner.
  • Varetage kirkegårdens administration.
  • Forberede og klargøre kirke forud for gudstjenester og kirkelige handlinger og sørge for oprydning efter brug.
  • Medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger.
  • Pasning af Præstegårdens have efter aftale med menighedsrådet.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads, hvor der er frihed under ansvar og hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø
  • Et godt kollegaskab
  • Samarbejde om løbende kompetenceudvikling
  • En moderne maskinpark, bl.a. en helt ny el-drevet minilæsser
  • En smuk middelalderkirke, med meget historie

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring som graver eller anden relevant joberfaring
  • Har en relevant uddannelse
  • Udviser gode samarbejdsevner og er fleksibel i forhold til arbejdstid
  • Har evnen til at tilrettelægge og strukturere arbejdet på kirkegårdene selvstændigt
  • Har indsigt og forståelse for kirkens arbejde og opgaver
  • Er parat til at møde mennesker i både glæde og sorg
  • Er fortrolig med anvendelse af IT og kirkegårdssystemer
  • Har kørekort B og egen bil.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Ansøgere der ikke har en uddannelse som gartner vil blive indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 311.853 kr. – 372.232 kr. (nutidskroner). Fikspunktet (mindstelønnen) er årligt kr. 311.853 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836 kr. (nutidskroner).

Ansøgere med en gartner uddannelse vil blive indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 303.863 kr. – 387.425 kr. (nutidskroner). Fikspunktet (mindstelønnen) er årligt kr. 319.056 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836 kr. (nutidskroner).

Der er tre måneders prøvetid ved ansættelsen og der indhentes børneattest.

Yderligere oplysninger fås hos kirkeværge Steffen Johnsen, tlf.: 40 44 77 41 eller kontaktperson Christian Kousgaard, tlf.: 22 78 46 11

Ansøgningsfrist: 1. januar 2024

Der forventes afholdt samtaler den 17. Januar 2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SERUP MENIGHEDSRÅD, Resdal Bakke, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948564

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook