Ledig stilling som Gravermedhjælper i Gødvad Sogn
Stillingen som gravermedhjælper ved Gødvad Sogn, Silkeborg Kommune, er ledig pr. 1. december 2025
Stillingen er en helårsansættelse og er en deltidsstilling på 32 timer om ugen.
I samarbejde med graveren skal gravermedhjælperen varetage følgende opgaver:
· Daglig drift og vedligehold af vores kirkegård
· Daglig vedligeholdelse og rengøring af sognets to kirker, Gødvad Kirke og Dybkær Kirke
· Kirketjener ved kirkelige handlinger og gudstjenester.
Vi forventer, at du:
· har interesse i kirkens arbejde
· er kirkens positive og imødekommende ansigt udadtil både på kirkegården og ved gudstjenester og andre arrangementer i kirken
· kan arbejde selvstændigt og er fleksibel
· har evne til at møde medmennesker i både glæde og sorg i livet
· har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tæt samarbejde og kollegialt fællesskab med de øvrige medarbejdere, præster og menighedsråd.
· har gyldigt kørekort og er villig til at bruge egen bil
Vi tilbyder:
· et selvstændigt og udfordrende job med udviklingsmuligheder
· et godt kollegialt samarbejde med sognets tre præster, tre kordegne, graver, organist, kirkesanger, sognegårdsvært og kirke- og kulturmedarbejder samt fasttilknyttede vikarer
· et arbejde i et sogn med stor tilflytning og høj aktivitet
· mulighed for at være med til at udvikle og fremtidssikre kirkegårdens tilbud og udtryk.
Begge kirker har installeret automatisk ringeanlæg. Læs mere om sognet på www.goedvadsogn.dk
Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Den årlige løn i nutidskroner for en fuldtidsstilling udgør for gravermedhjælpere i øvrige land
uden gartnerisk uddannelse
kr. 292.539,46 (trin 1) (1 år)
kr. 297.777,64 (trin 2)
med gartnerisk uddannelse
kr. 329.642,05 (trin 1) (1 år)
kr. 339.431,59 (trin 2)
Lønnen er månedsløn og kvoteres med arbejdstidsbrøk på 32/37
Der kan dertil aftales kvalifikationsløn ved erfaring og kvalifikationer.
Den tilknyttede pensionsordning udgør 15% af de pensionsgivende løndele
Der er 3 måneders prøvetid.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til graver Karsten Østergaard Kirkfeldt. Tlf.nr. 23694139 eller ved formand Allan Danielsen-Boe tlf. 30381001.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådets fortrolige postkasse via mail: 8606fortrolig@sogn.dk eller pr. post til Gødvad Menighedsråd, Arendalsvej 1, 8600 Silkeborg.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest d. 19. oktober kl.12.00
Jobsamtale vil finde sted den 28. oktober 2025 om eftermiddagen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
GØDVAD MENIGHEDSRÅD, Arendalsvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/80175812-26b7-421e-8e1f-d72cc3763ea7