Der er spændende nyheder for skønhedsinteresserede i Sydbyen, Silkeborg. En spritny klinik, ÆSTETIK OXHOLM, har åbnet dørene på Frederiksberggade 16, og indehaveren Sofie Oxholm byder velkommen til en verden af ansigts- og voksbehandlinger, Lash Lift, samt bryn- og vippepleje.
Sofie Oxholm er ikke nybegynder i skønhedsbranchen. Med hele 8 års erfaring og en uddannelse som Statsautoriseret Kosmetiker er hun kommet langt i sin karriere.
Hendes passion og dedikation inden for faget er blevet anerkendt i Danmarks Mesterskabet i Lash Lift, hvor hun tog en flot andenplads i 2022. Nu har Sofie taget springet og følger sin drøm om at etablere sin egen klinik på Frederiksberggade.
ÆSTETIK OXHOLM er mere end blot en skønhedsklinik - det er et sted, hvor kunden er i centrum. Sofie tager altid udgangspunkt i den enkeltes hud og behov, uanset om det drejer sig om aldringstegn, acne, hyperpigmentering, sensibilitet, rosacea eller ren forkælelse.
"Når du vælger behandling ved mig vil jeg altid tage udgangspunkt i lige netop din problemstilling," understreger indehaveren.
Resultatorienteret behandling og rådgivning er en selvfølge hos ÆSTETIK OXHOLM, og det er med fokus på den personlige tilgang, at klinikken skiller sig ud.
De to ansigter du møder i klinikken er Sofie og Marie, som hver dag glæder sig over at forkæle silkeborgenserne med behandlinger og gode resultater (Foto: Privat)
I klinikken kan du også møde Marie Hundstrup, som er Sofies tidligere kollega i skønhedsbranchen. Marie er ansat som SoMe-ansvarlig på klinikken og bidrager til interaktion med kunderne og alt det praktiske i klinikken.
Klinikken har åbent alle hverdage kl. 10-16, og i weekenden kan der bookes tider efter aftale. For at sikre nem adgang til klinikken tilbyder de gratis parkering i baggården eller en times gratis parkering foran klinikken.
ÆSTETIK OXHOLM byder på en bred vifte af behandlinger og pleje, der vil forkæle og forvandle kundernes udseende. Du kan nemt booke din tid på deres hjemmeside æstetikoxholm.dk, hvor du også kan finde yderligere information om deres mange behandlingsmuligheder.
Så trænger du til lidt selvforkælelse eller en opfriskning af din skønhedsrutine, så er ÆSTETIK OXHOLM det perfekte sted at besøge!