Der er nye bekymringer, ny regering og helt nye måder at blive krænket på. Og så har Huxi i øvrigt fået en kone og to børn. Det er nye tider for Huxi Bach. Han har fået tvillinger, og livet har ændret sig radikalt. Alt er nyt og alt er forvirrende.
Hvordan får man startet to børn på den rigtige måde? Hvordan undgår man at de bliver psykopater? Og hvad med deres kønsidentitet? Skal de være drenge eller piger eller en af de andre 74 kønsidentiteter, der efterhånden findes. Og kan man egentlig skrive en kærlighedssang til en omnikønnet?. Samtidig er det som om hele samfundet opfører sig mere og mere bizart. Bankerne snyder og svindler, uden at nogen gør noget. Pengene fosser stadig ud af SKAT. Og så kom coronavirus. Og med den, hamstring af toiletpapir og folk, der begyndte at stjæle håndsprit på hospitalerne. Og i øvrigt har Huxi en mistanke om, at hans kone begår økonomisk kriminalitet. Det er virkelig nye tider for Huxi Bach. Turneplan kan ses her: huxibach.dk: https://huxibach.dk. Fakta: Huxi Bach startede sin karriere som vært på ungdomsprogrammet Boogie i 2002. I 2005 fik han for alvor blod på tanden med den politiske satire, som reporter på DR2s talkshow Clement Direkte. Derefter skiftede han til radio og arbejde videre med den samfundsaktuelle satire i bl.a. Den Løse Kanon på P3, med Karen Thisted. Makkerparret vandt radioprisen "Den Gyldne Mikrofon" i 2010. I 2012 stod Huxi Bach på scenen med sit første onemanshow "Huxis Bachs Store Kærlighed", i 2014 fulgte showet "HJÆLP" og i 2016 kom showet "Valg", hvor Huxi for første gang havde taget guitar og egne satiriske sange med. Fordi man, som Huxi har bemærket, kan synge meget værre ting, end man kan sige. Senest - i 2017 - landede showet "Ind Til Benet". Sideløbende har Huxi siden 2013 været vært på radioprogrammet/podcasten "Det Gode Gamle Folketing". Først på Radio 24syv, nu hos Weekendavisen. På TV-fronten er det blevet til flere serier med Jan Gintberg "Må Vi Komme Med?" - og serien om det amerikanske valg i 2016 "Do It Like Denmark". Senest i 2019 har Huxi Bach siddet ved roret på DR2s satireprogram "Ugen Plus Det Løse".
Dato: 30. september 2020
Tidspunkt: Kl. 19.00 og kl. 21.30.
Varighed ca. 1½ time - ingen pause. Unummererede siddepladser.
Billetpris kr. 305,- incl. gebyr. Arr. JYSK MUSIKTEATER. Tapasbuffet incl. 1 genstand kan tilkøbes.
Adresse: Kedelhuset, Papirfabrikken 72, 8600 Silkeborg
Huxi Bach Nye Tider
Kilde: Kultunaut