Hvem synes du, skal vinde Sundhedsprisen 2021?

Profilbillede
dato

Det er tid til at indstille ildsjæle til Sundhedsprisen 2021 - og du kan være med til at nominere den kandidat, som du mener, der fortjener prisen - og den flotte præmie på 10.000 kroner, som vinderen kan bruge i sit videre arbejde. 

Hvis du kender en forening, et værksted, en virksomhed, en institution eller andre, som der er med til at skabe mere sundhed, fællesskab og trivsel i andre borgeres hverdag i Silkeborg Kommune, så er det nu, at du skal indstille dem, som kandidat til Sundhedsprisen 2021. 

Du har mulighed for at nominere præcis det initiativ eller den person, der, i dine øjne, gør en særlig indsats for at styrke sundheden og gør en positiv forskel for borgerne i Silkeborg Kommune.

Mange forskellige initiativer har vundet 

I 2020 var det Selvhjælp Silkeborg, der med deres selvhjælpsgruppe ‘Pårørende til demensramte’, som modtog Sundhedsprisen. De modtog prisen, fordi de har gjort en stor indsats for at støtte pårørende til demensramte. 

Tidligere år er det blandt andet Mænds mødesteder, Hjerteforeningen, Bydelsmødre, BROEN, Silkeborg Roklubs Handicapafdeling, Trivselsgrupper i Selvhjælp Silkeborg, Danfoss, Nordre Skole og IF Silkesind, som har modtaget Sundhedsprisen.

Vinderen af prisen får oveni æren også 10.000 kroner, som kan bruges til videre arbejde. 

Hvis du har en i tankerne, som du tænker gør en ekstra indsats for sundheden og fællesskabet i Silkeborg, kan du Inde på Silkeborg Kommunes hjemmeside læse mere om, hvordan du nominere en kandidat.

Den sidste frist for at indstille kandidater er søndag den 31. oktober 2021. Det er Sundheds- og Ældreudvalget, der udvælger prismodtageren blandt de kandidater, der er blevet indstillet.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook