I Silkeborg møder eleverne flest uddannede lærere

Profilbillede
dato

Silkeborg Kommune ligger i top, når det kommer til at have elever, der møder med flest uddannede lærerer i folkeskolen.

Lærermangel betyder, at der - i de kommuner, der er værst ramt - kun er to ud af tre undervisere i folkeskolen, som er i besiddelse af en læreruddannelse. I Silkeborg er dette tal dog noget højere. Her har 19 ud af 20 undervisere en læreruddannelse. 

Derfor ligger Silkeborg også i toppen af listen over de kommuner, hvor eleverne møder med flest uddannede lærere i folkeskolen.

Silkeborg Kommune har et godt og tæt samarbejde med den lokale læreruddannelse, tilbyder en god praktik, og netværk og mentorordninger for nyuddannede - og dette kan være nogle af de initiativer, der gør, at kommunen har relativt få ikke-uddannede lærere ansat. 

Generelt betyder lærermanglen i Danmark, at folkeskolerne i landets kommuner i stigende grad er nødsaget til at ansætte unge, der ikke har erfaring med undervisning eller undervisningskompetencer, men sådan hænger det ikke sammen i Silkeborg.

Det er en analyse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) står bar, der viser dette. Instituttet er ejet af staten og er med til at levere viden om kvalitet i uddannelsessystemet. 

Du kan læse mere om, hvordan de forskellige kommuner er placeret inde på Silkeborg Kommunes hjemmeside.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook