Idéudviklingsmøde for grønt byrum på Søfronten

(Foto: Silkeborg Kommune)
dato

Vær med til at sætte dit præg på, hvordan vi får skabt et spændende område med naturen og fællesskabet som omdrejningspunkt på Søfronten længst mod vest.

I de kommende år vil vi sætte gang i en række midlertidige byrumsforsøg og aktiviteter, der skal være med til at skabe liv langs Søfronten i Silkeborg og inspirere til, hvordan området kan se ud i fremtiden.

Vi starter længst mod vest, hvor der i dag er en petanque-bane. Her vil vi sammen med lokale kræfter skabe et grønt samlingssted, hvor man fx kan dyrke vilde byhaver og gå på opdagelse i Søhøjlandets natur.

Hvad skal der ske på mødet?
På mødet vil vi give en indflyvning til det samlede projekt for Søfronten og de overordnede tanker for projektområdet. På den baggrund skal vi sammen finde frem til:

  • Hvordan vi skaber et spændende og levende byrum
  • Hvordan vi aktiverer vandet og naturen i området
  • Hvordan vi kommer i gang og lykkes med projektet

Har du lyst til at engagere dig udviklingen af området, så kig endelig forbi rådhuset torsdag 20. april 2023 kl. 16.30-18.00, Søvej 1, lokale C120.

Program for dagen 20. april 2023
Kl. 16.30: Præsentation af visionen for Søfrontenog projektområdet
Kl. 16.45: Idégenerering + opsamling
Kl. 18.00: Tak for i aften

HVOR: Rådhuset, Søvej 1, lokale C120

OPLEV PROJEKTOMRÅDET
Kl. 16 går vi en tur i projektområdet for dem, der har lyst. Herefter går vi mod Søvej 1. Vi mødes ved petanquebanen.

TILMELD dig senest fredag 14. april på dfm@silkeborg.dk

FAKTA OM SØFRONTEN:

  • I fremtiden skal Søfronten omdannes til en grøn bypark med plads til natur, kultur og outdooraktiviteter.
  • Det har byrådet vedtaget i en udviklingsstrategi i 2019.
  • I forbindelse med arbejdet med Søfronten er der lavet en strategi for midlertidige byrumsforsøg.
  • Strategien har dels til formål allerede nu at introducere arealerne på Søfronten som et opholds- og udflugtsmål, og dels til formål at engagere borgerne og få deres ønsker og idéer til fremtidens Søfront i spil.
  • Derfor inviteres naboer, skoler, lokalråd og andre interesserede nu til en dialog om, hvordan vi kan aktivere området længst mod vest, hvor der i dag er en petanquebane.

https://silkeborg.dk/Kommunen/Nyheder-Kommunen/Ideudviklingsmoede-for-groent-byrum-paa-Soefronten
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.