Indkøbschef i Nielsen Car Group

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for indkøb og trading af biler? Og kan du skabe resultater som leder? Så er det måske dig, vi søger som indkøbschef i Nielsen Car Group.

I Nielsen Car Group har vi etableret et indkøbsteam, der sourcer biler til vores 10 Bjarne Nielsen-bilhuse og til Bilernes Hus i Silkeborg. Teamet består af fire medarbejdere, som du kommer til at lede i rollen som indkøbschef. Overordnet skal du sørge for, at den daglige drift fungerer, og indkøbsteamet når sine KPI’er. Samtidig får du personaleansvar for de fire medarbejdere.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du brænder for indkøb og trading, men i lige så høj grad for ledelse. Vi opnår resultater gennem de mennesker, vi har ansat, og det er vigtigt at give dem mulighed for at levere og samtidig udvikle deres potentiale. Din baggrund kan være mangeartet, men det er vigtigt, at du har branchekendskab.

Du får selv mulighed for at udvikle dig gennem talenthold, lederhold og andre interne og eksterne uddannelser, ligesom du får en leder, der skubber til udviklingen i dagligdagen.

I koncernen forsøger vi alle at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan skabe Danmarks mest moderne bilkoncern. Det er indkøbsteamet i høj grad et udtryk for. Teamet blev oprettet for at kunne source biler ét samlet sted som supplement til bilhusenes egne indkøb.

Hvad tilbyder vi?

Du får en spændende og afvekslende hverdag i en bilkoncern med en moderne ledelse, der sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar. Vi er ambitiøse, og der er stor grad af frihed under ansvar.

Nielsen Car Group er en familieejet koncern, der dækker over brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Motorpoint samt Bilernes Hus i Silkeborg. Vi er omkring 500 medarbejdere, og Bilernes Hus i Silkeborg er vores hovedkontor, hvor indkøbsteamet og store dele af administrationen blandt andet sidder.

Stillingen er på 37 timer, og løn efter kvalifikationer.

Sådan søger du stillingen:

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”. Tiltrædelse er snarest muligt. Derfor indkalder vi løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, kan du kontakte koncernsalgschef Glen Voss på glvo@nielsencargroup.dk (fortrolighed er en selvfølge) eller telefon 5133 1377.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bjarne Nielsen A/S - Herning Silkeborgvej, Silkeborgvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921091

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook