Indkøbskonsulent (barselsvikariat) hos Silkeborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliv en del af Silkeborg Kommunes indkøbs- og udbudsteam som indkøbskonsulent i et 1-årigt barselsvikariat.

Vi søger en medarbejder, der kan hjælpe med implementering, drift og controlling af kommunens indkøbsaftaler. Er du dygtig til struktureret arbejde, hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og systemer, kommunikerende og hjælpsom? Har du interesse for kontrakt- og leverandørstyring og evner til at arbejde med mange forskellige relationer? Så er du den, vi søger.

Om stillingen
Du får en alsidig og udfordrende stilling inden for indkøb og udbud, hvor dine primære opgaver vil omfatte implementering og drift af indkøbsaftaler, kontraktstyring, løbende kontrol og optimering af aftaler, samt support og rådgivning til organisationen. Du vil arbejde tæt sammen med teamets syv medarbejdere, der varetager en bred vifte af opgaver inden for indkøb og udbud. I Økonomi- og IT-staben er teamet en del af Analyse & Udvikling, der varetager en stribe opgaver indenfor bl.a. økonomistyring, ledelsesbetjening og vækstpolitik.

Din profil
Ideelt set har du erfaring med kontrakthåndtering og offentlige indkøb, mens din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig. Vigtigere for os er, at du har den rette indstilling og interesse for opgaverne. Vi vægter højt, at du er struktureret, har flair for at sætte dig ind i forskellige it-systemer, og at du er god til at kommunikere. Du er omhyggelig, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt men altid i dialog og samarbejde med kolleger og ledelse. Nyuddannede med interesse for teamets opgaver er også meget velkomne til at søge.

Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt barselsvikariat i et velfungerende team med god stemning, fleksibel arbejdstid og en uformel omgangstone. Indkøbs- og udbudsområdet er i konstant udvikling, og du kommer i berøring med mange forskellige emner. Du får mulighed for at bidrage med din viden og kompetencer i et team, hvor faglig og personlig udvikling vægtes højt. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, så tilbyder vi mulighed for at få ansvar og udvikle dine færdigheder med støtte fra erfarne kolleger i et miljø, der opfordrer til spørgsmål og sparring.

Ansættelse 
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2024. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men der er mulighed for færre timer. Der er tale om et barselsvikariat af mindst 12 måneders varighed. 

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Vil du vide mere om Silkeborg Kommune, både som organisation og sted at bo, så besøg os på www.silkeborg.dk og www.silkeborgkalder.dk     

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af indkøbs- og udbudsteamet Søren Boisen på tlf. 20 59 83 69. Vil du høre mere om at være ansat i Indkøb og udbud, kan du også kontakte en af dine kommende kolleger: Mette Sivebæk på tlf. 20 13 55 89.
 
Ansøgningsfrist søndag 17. marts 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 21. marts 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning, cv, eksamensbevis og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003921

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook