”Indre frihed” i Gladkunst

Profilbillede
dato

Miriam Glads nye udstilling i galleri Gladkunst, Vestergade 81 C har temaet ”Indre frihed”. Udstillingen handler om at folde sine vinger ud og mærke indre frihed.

Det er der mulighed for, når vi giver slip på begrænsende overbevisninger, der hverken gavner os selv eller andre.

Der er den ydre frihed og den indre frihed. Corona-tiden har budt på mange begrænsninger mht. ydre frihed og gør det fortsat. Hvad er tilladt?

Som kunstner er Miriam Glad vant til at færdes i et ubegrænset billede-univers.

Her er ingen restriktioner. Tyngdeloven er ophævet, og vi kan flyve på sjælens og fantasiens vinger. Livet er lige her, og der er intet i vejen. Vi er frie og stærke.

Miriams billeder udspringer af hendes intense oplevelser i naturen. Her føler hun sig selv allermest ubegrænset og fri. Hun ser egernet på eventyr. Tudsen kommer frem i forårets lys, og det pibler i græsset af liv. En rigdom af fascinerende indtryk.


Når man går rundt i det gamle hus i Vestergade 81 C, overraskes man af mange sjove detaljer. Skulpturer sidder på gelændere og vækker nysgerrighed. Hvorfor skal livet være kedeligt? Hvorfor altid have så travlt med alt muligt, når livet er magisk som et eventyr – lige her.

Huset var et af Silkeborgs første hospitaler. Miriams vision for huset er at skabe et sted, hvor man kan komme sig. Der er behov for at finde ro og overskud i en vild tid. Åbne for sin indre frihed, hvor vejret trækkes frit, og glæden bobler. Det er sundt at grine, overraskes og give slip på frygtens lænker. Det styrker vores livskraft.

Der er farver og glæde i Gladkunst. En gæst udbrød begejstret ”det er det vi har brug for i denne tid.” Man kan opleve livsglade motiver fra naturen. Farvestrålende tuschmalerier med en levende streg, som inviterer til at se naturens magi og nærvær. Få et indblik på galleriets hjemmeside.

Miriam finder sine egne veje i kunsten. Hun tør være sig selv i sin kunst og har derfor aldrig kopieret modetrends. For hvorfor skulle hun det, når hjertet har sine egne sange, som lyder smukkest, når de synges rent? Denne indre frihed spejles i hendes kunst. Hendes ønske er at få dig til at mærke ind i, hvad indre frihed er for dig. Hvad gør dig glad helt ind i hjertet?

Det har været en isoleret tid. For nogen gav farverne ikke længere mening.

Miriam føler sig også udfordret indimellem. Det er en del af det at være menneske. Som kunstner ser hun muligheden for gennem sine billeder at insistere på livets magi. Hun ønsker med sin kunst at løfte sindsstemninger, at livet ikke opleves så tungt. Glæden i Miriams kunst er ikke overfladisk. En fugl er aldrig overfladisk.

Den ER og du ER. Kom. Lad os folde vingerne ud. Det er forår.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Gladkunst // Miriam Glad

Seneste på facebook