BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Alle skal have mulighed for at få en plads på arbejdsmarkedet, også mennesker med psykiske udfordringer!
Er du enig – og har du lyst til at blive en del af et team, hvor høj faglighed, tillid, respekt og humor går hånd i hånd, så lad os høre fra dig.
I Jobcenter Silkeborg udvider vi vores IPS Team og søger to nye kolleger. Den ene stilling er på 37 timer pr. uge og den anden på 30 timer pr. uge. Begge med start den 1. februar 2024.
Vi søger IPS konsulenter som:
- tror på, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet
- kan skabe progression og se muligheder hos den enkelte borger
- har interesse og flair for det virksomhedsrettede arbejde
- møder borgerne i øjenhøjde med respekt, tillid og nærvær
- kan arbejde selvstændigt og samtidig er en teamplayer
- har god faglig dømmekraft
- har gode samarbejdsevner og en god portion humoristisk sans
Vi forventer, at du:
- har en social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse. Vi forestiller os du er uddannet socialrådgiver, ergoterapeut, sygeplejerske eller pædagog
- har erfaring fra eller kendskab til psykiatriområdet
- kender til IPS metoden eller er interesseret i at lære den
- har erfaring fra eller kendskab til beskæftigelsesområdet
- kan arbejde tværfagligt
- er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
- er indstillet på, at du en del af din arbejdstid sidder i Psykiatriens Hus, hvor teamet også har kontor
- har kørekort
Vi tilbyder:
- ansættelse i en organisation med engagerede og kompetente kolleger, hvis opgave er at give den rette støtte til borgere på deres vej til arbejdsmarkedet
- en plads i IPS Teamet, hvor dine fire dedikerede kolleger har lang erfaring fra beskæftigelses- og psykiatriområdet, og hvor IPS metoden er forankret efter deltagelse i det nationale forskningsprojekt
- gode muligheder for faglig udvikling
- supervision
- løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse
Om Jobcenter Silkeborg – Job og Erhverv:
Jobcenter Silkeborg – Job og Erhverv er et moderne og udviklingsorienteret beskæftigelsescenter med ca. 140 medarbejdere.
Jobcenter Silkeborg er delt i to centre, som er en del af Beskæftigelsesafdelingen i Silkeborg Kommune. Vores kerneopgave er at skabe de bedste muligheder for, at kommunens borgere kan fastholde nuværende job eller vende tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Annette Nørgaard Vibe Svendsen på tlf. 23 47 67 01 eller funktionsleder Dorte Omme på tlf. 24 82 72 07.
Skriv gerne i ansøgningen hvilken af stillingerne du søger.
Ansøgningsfrist fredag 8. december 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 14. december 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Stagehøjvej 9, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943944