Jesper elsker at hjælpe folk med deres drømme

Foto: Jesper og teamet hos Nybolig Silkeborg.
Profilbillede
dato

Jesper Lyngsø er egentlig uddannet indenfor bankverdenen.
Han arbejdede i Danske Bank i syv år, inden han startede hos Nybolig.

Der er mange ting, som han har taget med fra bankverdenen, og det har på mange måder været rigtig positivt at have en økonomisk baggrund.

“Jeg nyder glæde af min økonomiske baggrund hver dag, og det er noget jeg kan bruge til hverdag. Økonomi er noget, der påvirker folk rigtig meget, og der er mange, der bekymrer sig over, hvordan man finansiere boligen. Der har jeg stor glæde af min viden, om hvordan handler kan lade sig gøre, og hvordan banker kreditvurderer,” forklarer han. 

At hjælpe folk med deres boligdrømme er, hvad Jesper elsker højest ved sit arbejde.
For mange mennesker er deres bolig nemlig deres største økonomiske aktiv, hvilket gør, at der er en kæmpe tillid forbundet med at hjælpe både køber og sælger igennem processen af et boligsalg.

“Man kommer meget tæt på både køber og sælger, når en bolig skal handles. Vi, som ejendomsmæglere, bliver udvist en kæmpe tillid, når vi får nøglen til deres hjem. Et hjem er meget personligt, det er jo der man ånder og lever. Derfor er vi også meget ydmyge over for at leve op til den tillid, vi bliver givet.”

Det vigtigste for Jesper i sit arbejde er at sørge for, at tingene lykkes både for sælger og køber. Derudover er han også meget opmærksom på, hvad der ligger i deres jobfunktion, og at deres eksistensgrundlag ligger i at kunne gøre noget for både sælger og køber, som de ikke selv ville være i stand til. 

“Vi skal gerne kunne sælge varerne dyre og bedre, end hvad man selv kan. Dertil har vi både vores mange års erfaring, men også vores mange platforme. Derudover skal vi også hjælpe købere for eksempel ved at vise huse, de ikke selv ville have fundet. Jo bedre vi lærer kunden at kende, desto bedre kan vi hjælpe dem. Det er altid fedt at præsentere noget for en køber, som de ikke selv har kunnet se muligheder i,” siger Jesper. 

Jesper er rigtig glad for, hvor Nybolig er lige nu. De har et godt standpunkt på markedet, og de er i stand til at håndtere alle typer ejendomme fra de billigste til de meget dyre. Derudover har de været med i mange år, og de har i gennem alle årene opretholdt den gode moral - også selvom tingene går hurtigt.

“Det er meget vigtig for mig, at vi er en butik, hvor folk trygt kan handle. Derfor er min drøm bare at fortsætte med at have en god butik, og at vi opretholder den samme gode kvalitet i vores arbejde. Jeg har ingen ambition om at skulle ud og have flere butikker,” afslutter han. 

Se de mange boliger til salg på Nyboligs hjemmeside eller følg med på Facebook.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Nybolig Silkeborg v. Jesper Lyngsø

Seneste på facebook