BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jurastuderende til Statsadvokaten i Viborg
Statsadvokaten i Viborg søger et antal jurastuderende til stillinger som studentermedhjælpere med tiltræden i løbet af foråret/sommer 2024.
OPGAVEN
Arbejdet vil primært omfatte sagsbehandling vedrørende erstatningssager, vold, trusler og fornærmelige udtalelser mod politiet, klager over politiets påtaleopgivelser og indstilling af efterforskning, samt behandlingen af sager vedrørende psykisk afvigende kriminelle. Der vil også være sagsbehandling inden for det forvaltningsretlige område, navnlig aktindsigt, klagesager og tilholdssager. Dine arbejdsopgaver kan også bestå i, at du hjælper en af embedes jurister med at forberede en straffesag ved at undersøge praksis, vedligeholde registre, anonymisere domme mv.
Arbejdet giver dig praktisk erfaring, hvis du læser strafferet, straffeproces m.v. Du får et unikt indblik i politiets og anklagemyndighedens arbejde, ligesom du får også rig mulighed for at prøve din forvaltningsret af i praksis.
DIG
Vi forventer, at du er fagligt dygtig og har interesse for strafferet og straffeproces, god til at organisere dit arbejde og er serviceminded, positiv, udadvendt og samarbejdsorienteret.
Studerende, der har bestået 3. semester foretrækkes.
OS
Som jurastuderende hos Statsadvokaten får du et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed og kvalitet. Vi inddrager dig hurtigt men sikkert i det ansvar, der følger med til et job, hvor både forurettede og sigtedes retssikkerhed varetages. Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, som også omfatter andre jurastuderende, ligesom du vil kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere. Vi vil også kunne være behjælpelige med at finde et specialeemne til dig, ligesom du vil kunne søge praktikperiode hos embedet.
VILKÅR
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer pr. uge. Arbejdstiden kan frit planlægges inden for almindelig kontortid, og du har mulighed for efter aftale - uge til uge - at ændre de dage, du arbejder på. Du har endvidere mulighed for efter nærmere aftale at holde fri, når du skal til eksamen. Der vil i et vist omfang være mulighed for hjemmearbejde.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse
SØGER DU?
Har du lyst til at blive en del af statsadvokaturen i Viborg, så send din ansøgning, CV samt eksamensresultater via dette OBS – nyt link
Ansøgningen og dokumentation skal være indleveret senest 29. februar 2024.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Du kan få mere information om stillingerne ved at kontakte specialanklager Malene Christensen på tlf. 5129 3715/ mach@ankl.dk.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Statsadvokaten i Viborg, Rødevej , 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983214