Hos manuel terapeut Brian Andersen i Silkeborg kan du komme af med dine smerter. Her er der fokus på årsag og sammenhæng, for Brian har god erfaring med at hjælpe folk, der har haft fx ryg- eller bækkensmerter i mange år, og endnu ikke har fundet den rigtige behandling.
En K-laser kan være den rette behandling for dig. Det er en effektiv behandlingsmetode, der dæmper dine smerter, eller kan hjælpe dig ved bl.a. sportsskader, ledskader, arvæv, eller sårbehandling. Her er K-laseren effektiv, fordi den sender koncentreret energi 6-8 cm ned i vævet og “booster” kroppens naturlige reparationsmekanismer på et cellulært niveau og skaber et optimalt helbredende miljø i kroppen.
Brian er uddannet manuel terapeut og er specialiseret i ryg- og bækkenproblemer. Et behandlingsforløb hos Brian Andersen i Silkeborg består typisk af to elementer: Manuel behandling og laserbehandling.
“Som manuel terapeut undersøger, diagnosticerer og behandler jeg problemer i bevægeapparatet. Jeg er specialiseret i skadesbehandling og har +10 års erfaring med alle former for skader. Et behandlingsforløb starter med en grundig undersøgelse, hvor målet er at finde årsagerne til dine symptomer,” fortæller Brian Andersen.
Han har fokus på at finde årsagen til dine problemer, og undersøger dig derfor grundigt gennem nogle bevægetest. Via testene kan han finde en eller flere af de mange, mulige bækkenfejlstillinger, der kan forekomme. Hvis dine smerter skyldes en fejlstilling i fx bækkenet, tilpasses et behandlingsforløb til de dysfunktioner, testen afslører. Herefter anvender han laseren til at få blodgennemstrømning tilbage i den opspændte muskulatur, så muskelsmerterne dæmpes omkring det belastede område.
Foto: Behandling med K-Laser
Foruden smertelindring er laserbehandling også ideel til behandling af arvæv. Det kan fx være en effektiv løsning på et ar efter kejsersnit, brystfjernelse eller anden operation, der har efterladt et synligt ar. Og der er ingen umiddelbare bivirkninger ved brug af laseren, men det kan give en smule murren i området kort efter behandlingen. Undersøgelser har vist, at K-laseren har kunnet fremme helingen op til 75 gange hurtigere end uden brug af laser.
Brian hjælper typisk folk, der har gået med smerter i mange år og været til behandling hos kiropraktor, fysioterapeut eller andre behandlere uden held. Brians arbejde i klinikken går ud på at finde årsagen til problemet og herefter forsøge at løse det med manuel behandling og laser.
“Manuel terapi kan ofte hjælpe dig i situationer, hvor lægevidenskaben ikke kan stille en præcis diagnose. Med min anatomiske og fysiologiske viden, kan jeg afsløre de problemer, som hverken kan ses på røntgenbilleder, vejes eller måles. Nogle problemer viser sig kun i bevægelse. Når problemet er fundet, får du behandlet og fjernet årsagen til problemet frem for en lang række symptombehandlinger,” fortæller skadesterapeut Brian Andersen.
Sådan virker laseren
K- laser stimulerer kroppens essentielle energiprocesser, der skal til, for at kroppens forskellige vævstyper kan hele. K-laseren, der anvendes i klinikken, er på 15 watt og kan levere peaks på 20 watt i modsætning til typisk Klasse 3B-lasere, hvor man regner i milliwatt. K-laseren udsender koncentreret lys i fire bølgelængder, som hver har deres egen funktion. Den ene bølgelængde øger blodcirkulationen, en anden tilfører mere ilt til området, en tredje øger cellernes stofskifte og dermed helingsproces, en fjerde kan dæmpe sensibiliteten i nervesystemet, og dermed reducerer smerterne.
Læs mere om K-Laser i Silkeborg her.