BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du med præcise beregninger og et strategisk overblik sikre, at vi får de skarpeste kalkulationer og bedste løsninger? Så tøv ikke med at læse videre.
I Birch Ejendomme udvikler og opfører vi større byggeprojekter landet over, og vi har mange spændende projekter på vej. Derfor søger vi en erfaren kalkulatør, som kan arbejde selvstændigt med tilbuds- og kalkulationsudarbejdelse helt fra de tidlige skøn til efterkalkulation ved projektafslutning.
Specialist til kalkulation i totalentreprise
Som kalkulatør veksler din dagligdag mellem projekter i forskellige stadier. Du vil bl.a. stå for tidlige skøn, gennemgang af indkomne udbudsprojekter, opmåling og kalkulation samt prissætning i tæt samarbejde med dine kolleger i kalkulationsteamet og i den øvrige byggeafdeling. Hos os får du kompetente og humørfyldte kolleger, som brænder for at arbejde med større byggeprojekter.
Dine primære arbejdsopgaver
- Selvstændigt lede kalkulationen af større byggeprojekter i totalentreprise på 60-150 enheder, herunder både rækkehus‐ og etagebyggeri, fra indledende jordindkøb til projektafslutning
- Indgå i høj faglig dialog med leverandører og entreprenører for at sikre korrekt prissætning
- Samarbejde tværfagligt i flere projektgrupper med henblik på at sikre totaløkonomiske projektoptimeringer
- Indgå i tæt samarbejde med vores indkøbsafdeling, projektchefer og bæredygtighedsteam for at udfordre vores standarder
- Vedligeholde og udbygge arbejdsgange og procedurer i samarbejde med dine kolleger i kalkulationsteamet
Omstillingsparat og god til at bevare overblikket
Vores kommende kollega har en solid byggeteknisk indsigt og gerne en håndværksmæssig baggrund samt erfaring fra en udførende hoved- eller totalentreprenør. Samtidig begår du dig hjemmevant i Excel og Bluebeam og gerne i kalkulationsprogrammer som f.eks. SmartKalk.
Du har indgående viden og erfaring med kalkulation, og har +5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med kalkulation af større byggeprojekter i hoved- eller totalentreprise. Det gør, at du selvstændigt kan håndtere komplekse kalkulationsprocesser. Samtidig bidrager du naturligt til samarbejdet med at sikre det mest optimale projekt med udgangspunkt i kalkulation samt dialog med leverandører, entreprenører og kolleger.
Som person er du helhedsorienteret og kan bevare overblikket, men du formår samtidig at dykke ned i detaljen, når opgaven kræver det. Du trives godt med samarbejde i teams og er god til at opsøge og skabe relationer på tværs af funktionsområder.
Vi glæder os til at tilbyde dig
- En balanceret hverdag samt et socialt og tillidsfuldt arbejdsfællesskab på tværs af funktioner
- Spændende og alsidige arbejdsopgaver med god mulighed for fortsat udvikling
- Moderne kontorfaciliteter i Silkeborg og en beliggenhed kun 5 minutters kørsel fra motorvejen
- Konkurrencedygtige vilkår og personalegoder herunder fleksible arbejdstider, lækker morgenmads- og frokostordning, sundhedsforsikring samt attraktiv pensionsordning
- Løn efter kvalifikationer
- 37-timers fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt
Vil du vide mere?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder i Kalkulationsteamet Mathias Vendelbo på tlf. 28 43 77 09.
Send os dit CV snarest muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.
Velkommen til Birch Ejendomme
Birch Ejendomme blev stiftet i 2010, og vi er i dag blandt landets førende udviklere af lejeboliger i form af rækkehuse og etagebyggeri på tværs af Danmark. Vi bygger på et bredt, tværfagligt samarbejde. Derfor har vi samlet størstedelen af værdikæden under ét tag: fra grundkøb og udvikling til byggestyring, udlejning og Facility Management.
Vi er 240 medarbejdere, som alle bidrager til Birch Ejendommes udvikling – uanset om det er på byggepladsen eller på vores kontorer i Silkeborg og Roskilde. Kendetegnende for os er en kultur præget af ordentlighed, høj faglighed og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på at have det sjovt sammen, både i det daglige, men også til vores sociale arrangementer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Birch Byg Holding A/S, Sortenborgvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964399