Klinikassistent til Tandlæge Centret i Silkeborg.
Til vores moderne klinik i Silkeborg centrum, søger vi en klinikassistent 30 timer pr. uge, fordelt på 4 dage, med opstart 1. december 2024 eller snarest derefter. Vil du være en del af vores team?
Stillingen
Du vil få et tæt samarbejde med vores erfarne tandlæger, tandplejere og klinikassistenter.
Dine opgaver vil være assistance ved patientbehandlinger, herunder operationer som amotio, rodspidsamp og implantat, foretage røntgen og lave tandrensning, samt arbejde i sterilisationen.
Klinikken
Klinikken er placeret centralt i Silkeborg og har mange faste patienter. Du bliver en del af et stærkt team, i en stor klinik med 7 klinikrum. Vi er 8 tandlæger, 3 tandplejere og 10 klinikassistenter. Vi er fuldt digitaliseret og udfører alle former for tandbehandling, kirurgi og kosmetisk tandpleje.
Vi lægger stor vægt på fleksibilitet, godt humør og selvfølgelig høj faglighed.
Der er en positiv og god atmosfære på klinikken, hvor alle er indstillet på at hjælpe hinanden.
Dig
Du er uddannet klinikassistent, gerne med flere års erfaring. Du har en positiv indstilling som smitter af på dine omgivelser og møder både kolleger og patienter med et smil.
Du er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og at vi sammen når vores fælles mål.
Du er hensyntagende, imødekommende og har let ved at sætte dig i andres sted, lytter og udviser hensyn og omsorg for både patienter og kolleger.
Du er struktureret og løsningsorienteret, organiserer og planlægger dit arbejde godt. Du afslutter det du starter, overholder deadlines samt finder løsninger på problemer der opstår.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et godt og stærkt team. Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også være et godt sted at arbejde.
Vi tilbyder bla. sundhedsforsikring, betalt frokostpause, frugt og brødordning samt personalearrangementer.
Vi er fleksible omkring timeantal, ønsker du at arbejde færre end 30 timer, er der mulighed for dette.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Er dette noget for dig så send os din ansøgning, vedlagt relevante uddannelsesbeviser og udtalelser til info@smilmedmere.dk snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.
Ved spørgsmål til stillingen, kontakt gerne Sine på tlf. 86820169.
Læs mere om os på www.smilmedmere.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
TandlægeCentret Silkeborg, Søndergade, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147756