BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du ernæringsassistent, kok eller har anden køkkenfaglig baggrund gerne med pædagogisk erfaring eller uddannelse, så læs videre her…
Vi søger:
En køkkenfaglig medarbejder til barselsvikariat, der er faglig stolt, serviceminded og har en pædagogisk tilgang, da vi producerer maden sammen med vores borgere på Frydenslund.
Stillingen er på 32 - 37 timer ugentlig pr. 1. januar 2024.
Frydenslund Aktivitetstilbud, er en del af Socialafdelingen i Silkeborg kommune. Det er et aktivitetstilbud for voksne under servicelovens §103/104. Køkkenet er en del af vores beskyttede beskæftigelsestilbud §103. Det vil sige at vores borgere er med til at producere maden i køkkenet, med vejledning fra os. Huset rummer også et døgntilbud, bostøtter, konsulenter, ledelse mfl., så vi er i et hus med meget liv i. Pt. laves der frokost til ca. 100 personer dagligt, og der forberedes og laves aftensmad til botilbud, samt levering til to andre botilbud, samt ad hoc-opgaver, som forplejning til møder, kurser og lign. Køkkenet har kapacitet til madlavning til 150-200 mennesker.
Til vores køkken søger vi en person med ernæringsfaglig/pædagogisk uddannelse, der sammen med det nuværende køkkenhold kan drive og udvikle køkkenet og lave masser af sund og god mad. Vi arbejder ud fra gældende retningslinjer for kost området i Silkeborg Kommune.
Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt. Køkkenet har foruden dig, ansat to ernæringsassistenter en på 20 timer, en på 37 timer, en kok med pædagoguddannelse og cirka 15 borgere, som er indskrevet i et beskyttet beskæftigelsestilbud. Det er vigtigt, at du ser de borgere der arbejder i køkkenet som en ressource; de leverer en høj arbejdsindsats og inddrages i stort omfang. Vi vægter borgernes arbejdsidentitet højt og sammensætter arbejdsopgaverne målrettet til den enkelte. Vi afholder bl.a. MUS- samtaler sammen med borgerne, så de kan tage ejerskab i eget arbejdsliv og i at være en aktiv del af deres beskæftigelsestilbud.
Derudover bliver du kollega med 22 ansatte på Frydenslund Aktivitetstilbud.
Din opgave vil primært være at producere mad og bage. Dog er det vigtigt du også har en social profil; at du er rummelig ift. borgere i køkkenet, og ift. brugere af stedet generelt og at du holder et højt serviceniveau.
Vi forventer, at du:
- er god til at lave mad
- har overblik
- har borgerne i centrum og sikrer de får medbestemmelse og udviklingsmuligheder
- har overblik og er god til at motivere og vejlede
- kan dokumentere og evaluere, og må gerne have et godt kendskab til IT
- brænder for økologi og bæredygtighed
- er fleksibel
- er god til at samarbejde på tværs af faggrupper
- har humor og god energi
Vi kan tilbyde:
- Et supergodt arbejdsmiljø med de skønneste kollegaer og borgere
- En spændende arbejdsplads i udvikling
- Gode arbejdstider, arbejde i weekender ved behov (max 2-3 weekender om året)
- Der kan forekomme få vagter på helligdage
- En stilling, du selv kan være med til at præge udviklingen af
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Lene Skovgaard Bach på tlf. 4049 3582.
Indkaldelse til samtale pr. telefon fredag 24. november 2023.
Ansøgningsfrist torsdag 23. november 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 27. november 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Grønnegade 10, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938629