Kom til Åbent Hus på flot villa med velanlagt have i naturrige omgivelser

Møllegårdsvej 3, 8600 Silkeborg
dato

Adresse: Møllegårdsvej 3, 8600 Silkeborg
Pris: 2.195.000

Se boligen her

Åbent Hus søndag den 21. januar 2024 kl. 11.15 - 11.45. Vi byder jer velkommen til Resenbro, der som en forstad til Silkeborg ligger trygt og godt placeret blandt marker, skov og å i det midtjyske.

Her får I landlig idyl, gode naturoplevelser og blot få minutters kørsel til Silkeborgs smukke gader og gode muligheder. I kan trygt tage cyklen rundt i Resenbro, for her er kort afstand til indkøb og pasningstilbud samt kun 350 meter til Resenbro Skole. Her er gode naboer, højt til himlen og massevis af naturoplevelser.

Gå for eksempel en tur langs Gudenåen, hvis bredder I kan nå på få minutter, øv dit sving på golfbanen, eller tilbring en dag i skovområdet syd for byen.

Vi skal tage et nærmere kig på Møllegårdsvej 3, hvor en klassisk villa ligger ud til vejen. Byggeåret siger 1930, men villaen har gennemgået flere forbedringer: Der er anlagt gulvvarme i hele stueetagen, der er luft-til-vand varmepumpe, og så er både udestue og terrasse fra 2021, mens der i 2009 blev bygget til huset.


Parker jeres bil i den brede indkørsel og træd indenfor i 154 m² bolig fordelt på to etager. På den anden side af glasdøren bliver I mødt af en entré med rigeligt skabsplads og hvide klinker på gulvet. Følg klinkerne til venstre, hvor rummet åbner op til et lyst trapperum med en overraskelse i form af regnbuefarvede trappetrin.

Gennem de franske døre fortsætter klinkegulvet ind i det store leverum, der med stue og køkken i åben forbindelse uden tvivl er husets bankende hjerte.

I bliver mødt af et pænt køkken i sort og hvidt, og her er godt med plads, så både store og små kokke kan være med. Den store stue har plads til både sofaarrangement og spisebord, og sydvendte vinduer sikrer et flot lysindfald hele dagen.


Det er også fra dette rum, at I finder vej ud i den store udestue. Underetagen fuldendes af hele to badeværelser og et værelse. Tilbage i trapperummet tager I trappen op til førstesalen, der under skråvæggene byder på en møblerbar repos samt tre værelser.

Foruden den pudsede villa byder grunden på en dobbelt carport med tilstødende isoleret udhus. Når I ankommer bliver I mødt af en frugtplantage i miniatureudgave, for her er plantet ti frugttræer ved siden af indkørslen.

Bag til er den rummelige og nordvestvendte have velanlagt med rosen- og staudebede, mens der også er god plads til gyngestativ og boldspil. Med beliggenhed lige ud til naturstien, er der rigeligt med ro og privatliv i haven.

Boligens areal: 154 m2
Værelser: 4
Grundareal: 903 m2
Ejerudgift i måneden: 2.045

Bestil en gratis salgsvurdering


Kilde: CD Bolig - Lene Bang & Søren Bregnhøj

Seneste på facebook