BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du er en dedikeret og dygtig medarbejder, der kan styrke kontraktstyringen
Silkeborg Kommune arbejder aktivt med kontraktstyring og indkøbsprocesser. Dette arbejde styrkes nu yderligere, og vi er på udkig efter dygtige medarbejdere til at styrke vores kontraktstyringsindsats og realisere potentialet i vores kontrakter.
Med din viden og erfaring får vi mere ud af kontrakterne
Din hovedopgave bliver at styrke vores kontraktstyring, så der følges aktivt op på indgåede kontrakter på tværs af kommunens områder. Vi ønsker at styrke vores kontraktforvaltning, øge risikostyringen og skabe bedre anvendelse af ressourcerne, der bruges på kontrakter og indkøb.
Din hverdag i teamet vil bl.a. indeholde opgaver der falder inden for områderne:
- Overvågning og opfølgning på efterlevelse af krav i kontrakter
- Håndtering af kontraktbrud
- Optimering af indkøbsprocesser og kontraktstyring
- Udformning af standardiserede procedurer og retningslinjer for kontraktstyring.
- Samarbejde med leverandører for at opnå bedre resultater
Du bliver en del af et engageret center
Du bliver en del af teamet Indkøb og udbud, der består af tre udbudsjurister, en kontraktansvarlig, en e-handelsansvarlig, en controller samt lederen af Indkøb og udbud. Teamet varetager opgaver indenfor udbud, tilbudsindhentninger, kontraktstyring, jura, controlling, e-handel, analyse, rådgivning, support og projektledelse. Udbud af bygge- og anlægsarbejder og entrepriseret er ikke en del af teamets opgaver. Indkøb og udbud er en del af Analyse & Udvikling, hvor der er et godt og tæt arbejdsmiljø med 18 kolleger, der bl.a. arbejder med erhvervsudvikling, ledelsesbetjening, økonomistyring m.m.
Du har viden om og gerne erfaring med offentlige kontrakter
Den ideelle kandidat er:
- Jurakyndig: Du har en solid forståelse for kontraktjuridiske spørgsmål og kan navigere i komplekse kontraktvilkår.
- Analytisk tænker: Du kan evaluere og optimere eksisterende kontrakter og processer for at maksimere fordele.
- Proaktiv problemløser: Du er i stand til at identificere potentielle problemer i kontrakter og tage skridt for at forhindre dem.
- Teamspiller: Du trives i et samarbejdsmiljø og kan samarbejde med både kolleger og leverandører.
- Resultatorienteret og vedholdende: Du har en struktureret tilgang til arbejdet og stræber efter at opnå mål og positive resultater.
Vi ser gerne, at du har stor og bred erfaring med kontraktstyring. Du har en relevant uddannelse f.eks. indenfor jura eller andet. Din uddannelsesbaggrund er dog mindre vigtig, da det væsentlige er gode og faglige kompetencer indenfor teamets arbejdsopgaver og den rette indstilling – du har mod på opgaverne og er klar til at tage ansvar. Du bliver bakket op af dygtige kolleger, og ved behov vil vi inddrage eksterne rådgivere.
Din egen kontrakt
Du får et udfordrende og afvekslende job i et team præget af godt humør, hvor arbejdsmiljøet er godt, og hvor der er en uformel omgangstone og fleksibel arbejdstid. Kommunen lægger vægt på faglig og personlig udvikling. Kommunen er en aktiv del af udbudsfællesskabet KomUdbud.
Der er tale om nyoprettede stillinger, hvor vi tilbyder fastansættelse på 20-37 timer pr. uge. Vi ser gerne, at du kan tiltræde 1. januar 2024, men vi er fleksible ift. datoen og venter på dig, hvis du er den rette.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Vil du vide mere om Silkeborg Kommune, både som organisation og sted at bo, så besøg os på https://silkeborg.dk/ og https://silkeborgkalder.dk/
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, teamet og kommunen ved at kontakte leder af Indkøb og udbud Søren Boisen på soren.boisen@silkeborg.dk eller tlf. 2059 8369.
Ansøgningsfrist onsdag 22. november 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 27. november og tirsdag 28. november 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning, cv, eksamensbeviser og andre relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet referencer.”
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937882