BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du mener, at alle unge har en plads på arbejdsmarkedet, og motiveres du af at understøtte unges udvikling på vej mod job og uddannelse, så er denne stillinger måske noget for dig?
Ungeguiden på Papirfabrikken
Ungeguiden er et hus med knap 60 medarbejdere, som rummer beskæftigelseskonsulenter, koordinerende sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, mentorer og uddannelsesvejledere der i et tæt samarbejde arbejder ud fra en fælles kerneopgave:
”Vi hjælper unge mellem 15 og 29 år til at opnå uddannelse, job og selvforsørgelse ved en individuelt tilrettelagt og sammenhængende indsat”
Vores pejlemærker er:
- Fokus på job og uddannelse
- Den unges ressourcer og potentialer
- Tværfaglig indsats
- Helende fællesskaber
- Refleksiv praksis
I jobbet som koordinerende sagsbehandler vil du møde en bred mangfoldighed af unge på uddannelseshjælp mellem 18-29 år, som udover ledighed har personlige, sociale, faglige og/eller helbredsmæssigt udfordringer.
Som koordinerende sagsbehandler bliver din opgave:
- At inspirere og motivere den unge til at udvikle egne ressourcer i retning af uddannelse eller arbejde
- At hjælpe den unge med at skabe overblik og muligheder i egen situation. Du vil være koordinerende ifht. interne samarbejdspartnere så som virksomhedskonsulent og mentor, men også praktiserende læge, behandlingspsykiatri, socialafdelingen, familieafdeling, netværket, frivillige tilbud osv.
- At holde jobsamtaler og følge de lovgivningsmæssige forpligtigelser der ligger i myndighedsopgaven, herunder skal du sikre løbende dokumentation i vores fagsystem FASIT
- I forhold til enkelte unge at varetage opgaven som virksomhedskonsulent og/eller mentor
- For de unge, der ikke vil kunne komme i arbejde på ordinære vilkår, at arbejde med indstilling til rehabiliteringsteamet, herunder udarbejde sagsresumé, indhente lægelig dokumentation og udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del sammen med den unge
- At indgå i tværfaglig sparring, hvor du bidrager som en aktiv kollega både ifht. at få sparring på egne unge, men også indgå aktivt som reflekterende team og på sigt også som facilitator
Det er en forudsætning:
- At du kan sætte den unges kompetencer og ønsker i spil i værdifulde forløb, hvor din tro på den unges fremtid på arbejdsmarkedet kommer klart til udtryk
- At du har lyst til at være en del af et team, hvor vi tænker højt, og du bringer din viden, meninger og holdninger i spil på en konstruktiv måde
- At du er systematisk i dit arbejde og har god datadisciplin
- At du er serviceminded, og at du gør en dyd ud af at behandle både unge såvel som samarbejdspartnere med en respektfuld og anerkendende tilgang
- At du er nysgerrig, handlekraftig og tydelig, når du kommunikerer
- At du er socialrådgiver eller har anden socialfaglig uddannelse
Det er en fordel:
- At du har kendskab til eller erfaring fra beskæftigelsesområdet, herunder arbejdet med unge på uddannelseshjælp
- At du har erfaring med arbejdet med unge med psykiatriske diagnoser, ADHD/ADD, autisme og særligt kompetencer ifht. unge i misbrug
- At du har kendskab til det lokale arbejdsmarked
- At du har kendskab til muligheder i uddannelsessystemet
- At du har kendskab til fagsystemerne FASIT og VITAS
Hvis du er nyuddannet, har du i sagens natur ikke så meget erfaring. Det kan derfor være en fordel, at du i dit CV beskriver din praktik og anfører, om du har haft studie- eller fritidsjob, frivilligt arbejde eller andet som har relevans for vores område.
Hvad kan vi tilbyde dig:
- En god introduktion til arbejdet i et team med fagligt kompetente kolleger
- Et job med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling
- At arbejdsmiljø med medindflydelse på opgaveløsningen
- En hverdag med en uhøjtidelig omgangstone, og hvor der er plads til et godt grin
- En hverdag med fleksible arbejdstider og selvstændig opgaveløsning
- Et åbent kontormiljø med særdeles gode møde- og undervisningsfaciliteter
- Fast deltagelse i tværfaglig sparring
- Løbende personlig opfølgning med 1:1 samtaler med teamkoordinator og leder
Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Bettina Wilde Haugaard på tlf. 2136 0807 eller funktionsleder Tina Munk Knudsen på tlf. 2993 9966.
Ansøgningsfrist mandag 16. september 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 25. septemper 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Papirfabrikken 18A, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100106