Kostfagligt medarbejder til Kærsgård Børnehus, en af byens ældste daginstitutioner, med masser af sjæl og charme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en selvstændig, eneansvarlig kostfaglig medarbejder, som finder det interessant, sjovt og udfordrende at stå i spidsen for en farverig, velduftende og ernæringsrigtig kostordning.

Er du den, der kan udvikle en kostordning og der holder af at arbejde i et travlt og hjerteligt miljø, så se nærmere på denne mulighed.

Kærsgård børnehus er en integreret daginstitution, beliggende i Silkeborg. Vi er en del af Daginstitutionen På Toppen Hvinningdal.
Vi bespiser gennemsnitlig dagligt 60 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn, samt pædagogisk måltid til ca. 20 voksne. 

Kærsgård børnehus er en ældre institution med meget charme. Vi har mange traditioner, men nyder at der også kommer nye til. Vi nyder der dufter af mad og brød og vægter at børn begejstres over dagens måltid og går mæt fra bordet. Der veksles mellem det kolde bord og varme retter i løbet af ugen.

Vi ser gerne, at du har en uddannelse som køkkenleder, ernæringsassistent, kok eller anden kostfaglig uddannelse. Erfaring i et daginstitutionskøkken er en fordel, men ingen hindring.

Vi forventer, at du:

  • Ser det spændende i at varetager en kostordning i samarbejdet med det pædagogiske personale
  • Brænder for arbejdet med at lave maden fra bunden og vægter ernæringsrigtig, velsmagende og veltillavet mad
  • Synes det er interessant at bruge danske råvarer og ligger vægt på økologi
  • Er bekendt med Fødevarestyrelsens krav til institutionsmad
  • Kan udarbejde kostplaner, lave egenkontrol og stå for indkøb af råvarer
  • Selvstændigt kan styre madbudgettet - have økonomisk overblik
  • Kan minimere madspild ved kreativt at anvende rester
  • Kan arbejde i et åbent miljø omgivet af interesserede og nysgerrige børn og voksne
  • Er fleksibel og omstillingsparat. Så der er plads til spontanitet i hverdagene
  • Har interesse for / kan rumme, at arbejde i en daginstitution med mange børn
  • Kan bidrage med din kostfaglige viden, på en positiv måde i samarbejdet med det pædagogiske personale 

Vi kan tilbyde:

  • En travl arbejdsplads med humor
  • Ansvar og medindflydelse
  • Plads til udvikling og nye ideer
  • Et ønske om et køkken med høj faglighed, hvor sundt, varieret mad lavet fra bunden er i fokus
  • En arbejdsplads, der betragter måltidet som en pædagogisk aktivitet og ikke blot bespisning

Stillingen er på 34 timer om ugen, fordelt på fem arbejdsdage.  Arbejdstiden ligger indenfor Kærsgård Børnehus almindelige åbningstid. 

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte dagligleder Kærsgård Børnehus Eva Holmgaard på tlf. 21 26 38 66. 

Du skal dog være opmærksom på at Kærsgård Børnehus holder lukket mellem jul og nytår. 
 
Ansøgningsfrist fredag 19. januar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4 eller uge 5.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Kollundvej 3, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960344

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook