Lærer med musik- og matematikkompetencer til indskolingen på Tollundskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du linjefag i musik og matematik så har du nu muligheden for at blive en del af et stort fællesskab på Tollundskolen pr. 1. december 2024.  

Tollundskolen er en skole i vækst og derfor søger vi en engageret, inspirerende og fagligt velfunderet lærer til 3. årgang på skolens indskolingsafdeling i Funder.

Vi tilbyder en ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe, der er optaget af i fællesskab at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel i et PLF-Professionelt Læringsfællesskab. 

Tollundskolen er en distriktsskole med afdelinger på to matrikler. I øjeblikket er vi midt i en meget spændende byggeproces, hvor vi i august slog vi dørene op til en helt ny indskoling og SFO og til august 2025 står vores nye faglokaler, klub og mellemtrin klar til indflytning. 

Tollundskolen har pt. 670 elever. Afd. Funder har 570 elever med indskoling, mellemtrin og udskoling og afd. Kragelund har godt 100 elever fordelt på 0. til 6. årgang. Herudover har vi en stor SFO og klub på begge afdelinger.

På Tollundskolen arbejder vi med at udfordre rammerne og organisationsformerne og har et stort samarbejde omkring målsætning, planlægning og udførelse af vores undervisning.

Vi har på skolens afdelinger en åben og uformel omgangstone og vægter et godt arbejdsmiljø for alle. 

Vi har derudover et stort fokus på bl.a.:

  • Ledelse af læreprocesser og klasserumsledelse 
  • En varieret og motiverende skoledag
  • Ugeskema med fast struktur
  • Co-teaching
  • Udvikling af mellemformer og trivsel
  • Teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger

 Du skal brænde for arbejdet med Tollundskolens vision om at skabe de bedste vilkår for vores elevers læring og trivsel samt være aktiv medspiller i forhold til Silkeborg Kommunes ”Mindset for inklusion” og ”Alle skal med”, hvor vi har fokus på at udvikle mellemformer og skabe deltagelsesmuligheder for alle gennem samarbejde i PLF. 

Om dig: 

  • Du er en engageret og faglig dygtig lærer: med linjefagskompetence i fagene matematik og musik. Fag som historie, billedkunst, idræt og engelsk kan også være relevante.
  • Du er en tydelig voksen, der som rollemodel udøver en rigtig god klasserumsledelse og må gerne være i besiddelse af specialpædagogiske kompetencer
  • Du er engageret og nysgerrig i arbejdet med læring og læringsmiljøer 
  • Du kan lide at arbejde struktureret og helhedsorienteret og inspirerer gerne andre med din faglige erfaring og gennem videndeling agere fyrtårn for dine kolleger 
  • Du må meget gerne have erfaring med og kan skabe et trygt og konstruktivt forældresamarbejde
  • Du skal kunne lide at arbejde med projektuger
  • Du besidder gode samarbejdskompetencer gerne med erfaring fra teamsamarbejde og skal kunne indgå i et tæt samarbejde med både lærere, pædagoger, ledelse og forældre
  • Du har en god relationskompetence og forstår at skabe struktur og sætte rammer for et godt læringsfællesskab
  • Du ser værdi i et tæt teamsamarbejde med målet om at gøre vores elever så dygtige som muligt

Af ansøgningen skal det tydeligt fremgå, hvilke linjefag du har.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Casper Zimmermann på tlf. 26 17 79 99 eller skoleleder Charlotte Juhl Andersen på tlf. 60 51 13 48. 

Der er tale om en fast stilling på 37 timer fra 1. december 2024. 

Til samtalen vil du få mere information om, hvad opgaven i indskolingen indebærer. 
 
Ansøgningsfrist torsdag 24. oktober 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 28. oktober 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Funder Skolevej 3, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6120636

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook