Lærer til Balleskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stilling som fastansat lærer på Balleskolen i Silkeborg. Vil du være med på en skole, hvor vi sætter fokus på musikken og tør udfordre vanerne?

Vi søger en lærer til vores mellemtrin, hvor du skal undervise i dansk og musik.

Som mellemtrinslærer skal du have lyst til at være samen med børn i netop den aldersgruppe. På vores mellemtrin har vi et stort fokus på trivsel og på at skabe en god læringskultur for alle vores elever. Du skal være kontaktlærer for en gruppe børn, hvor du står for både kontakten til hjemmet og til kollegerne, der også underviser ’dine’ børn. 
Vi arbejder med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang til børn. 

Du bliver en del af et årgangsteam, det vi kalder ’et hus’, og her skal du have dansk, sammen med to gode kolleger, som glæder sig til samarbejdet med dig. På Balleskolen arbejder vi aldrig alene, og derfor skal du vægte et tæt teamsamarbejde og kommunikation meget højt. 

I musik skal du være en del af et fagteam, hvor du sammen med en erfarne og dygtige kollega underviser i musik på hele vores mellemtrin. 
På Balleskolen har vi ikke tidligere udbudt musik som obligatorisk valgfag for vores elever på 7. og 8. årgang. Vi håber, at du er den rette person til at sætte dette i gang og sørge for, at vi på Balleskolen også kan udbyde musik pr. 1. august 2024, og dermed også have lysten til at undervise vores elever der vælger musik som valgfag i udskolingen.

Om Balleskolen

På Balleskolen arbejder vi tæt sammen i vores ’huse’, som består af tre klasser på de fleste årgange. Vi er optaget af fællesskabet på årgangen, og af en holddeling, der giver os mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så den passer til alle elever. Du bliver en del af en gruppe på 5 voksne omkring huset, som samarbejder tæt om børnene. 
Balleskolen er bygget som en åben-plan-skole, dvs. at der er gode muligheder for fleksibel indretning af rum til læring. Vi afprøver mange nye og varierede arbejdsformer, og der er rig mulighed for at være pædagogisk kreativ.

Undervisningen på Balleskolen ligger i tre daglige blokke. Vi arbejder i lange moduler, der giver mulighed for flow og fordybelse. Om formiddagen underviser vi primært i dansk og matematik i vores huse.

Efter spisepausen hver dag skal du undervise i det, vi kalder et ”fagturnus-fag”. Her er lærere sammen om at undervise i et fag, i alle tre huse i fasen, en eftermiddag i hvert hus. Én gang om ugen har man tid til fælles forberedelse sammen med sin faggruppe. 

Du kan læse mere om Balleskolen på skolens hjemmeside https://balleskolen.aula.dk/ og om Silkeborg Kommunes visioner på børne- og ungeområdet på https://silkeborg.dk/Kommunen/Politikker-planer-og-strategier/Politikker-0-til-18-aar

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt aftale om lokal løndannelse.

Ansættelse: Hurtigst muligt

Kontakt 

Vi forventer, at du tager kontakt til skolen inden du søger stillingen, dermed du får en indsigt i, hvilken skolen du søger. 

Kontakt skolens kontor på tlf. 8970 2100 og book gerne et møde eller telefonmøde ved pædagogisk leder Vibeke Rod.
 
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Balle Kirkevej 120, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981755

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook