Lærer til Virklund Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Virklund Skole søger en lærer med start 1. august 2023.

På Virklund Skole tilbyder vi en dynamisk personalegruppe og et professionelt arbejdende læringsteam. Vi er en velfungerende skole med god trivsel og en ideel beliggenhed i forhold til skov, søer og Silkeborgs kulturelle tilbud. En aktiv forældrekreds støtter op om skolen, som også har et godt samarbejde med lokalsamfundets foreninger og institutioner.

Vi benytter dagligt de gode omgivelser i naturen som læringsrum – Udeskole. Vi prioriterer en varieret skoledag med bevægelsesbånd midt på dagen og fagdage hver fredag. Vi har arbejdet med det kommunale indsatsområde ”ALLE SKAL MED” i de sidste tre skoleår, og dette fokus vil fortsætte i kommende skoleår. Endvidere tager vi hul på vores 2. år som MOT-skole. 

Virklund Skole er en folkeskole, der dagligt arbejder for at fastholde og skabe et anerkendende og trygt fællesskab i en vedkommende hverdag præget af høj faglighed. Virklund Skole er en skole i vækst. Vi er to-sporet med ca. 500 elever og kigger de kommende år frem mod at blive tre-sporet.

På Virklund Skole udfoldes ”Silkeborg-aftalen” i et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere med et godt arbejdsmiljø til følge.

Vi har brug for fagligt dygtige, samarbejdsorienterede og nysgerrige lærere, der mestrer tydelig og velovervejet klasserumsledelse. Du er didaktisk velfunderet og sammen med kollegaer og ledelse interesseret i at videreudvikle ”den gode undervisning”. 

Du er en ”tydelig voksen” for eleverne og en god sparringspartner for både forældre, kollegaer og ledelse. Vi forventer, at du som lærere har eleven som centrum for dit arbejde. Du skal endvidere brænde for at undervise på kreative og spændende måder!

Vi søger pr. 1. august 2023:

  • Dansklærer til mellemtrinnet (fast stilling)

Du skal besidde en stærk faglighed og have gode relationskompetencer. Du skal have lysten til at have ansvar for og arbejde med kontaktlærerrollen og klassens sociale liv.

Udover linjefag i dansk skal du gerne kunne byde ind på nogle af følgende fag: natur og teknik, historie, kristendomskundskab. Du vil indgå i et erfarent team omkring 4. årgang.

Vi vil opfordre til at søge nærmere oplysninger på skolens hjemmeside: virklund.aula.dk  

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Vibeke Holm Gaden på tlf. 24 91 24 42.
 
Ansøgningsfrist torsdag 15. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdg 22. juni 2023 fra kl. 15.00. 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Thorsøvænget 1, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/laerer-til-virklund-skole/gh6j72/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840629

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook