Led teamledere til Silkeborg Kommunes nye, fælles økonomienhed - Vil du være med til at gribe boldene?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at forme Silkeborg Kommunes nye, fælles økonomienhed? Vi har kastet en masse bolde op i luften for at skabe en kompetent, effektiv og udviklingsorienteret økonomifunktion – vil du være med til at gribe dem?

I Silkeborg Kommune står vi midt i en organisationsændring, hvor vi samler hovedparten af kommunens økonomi- og økonomistyringsopgaver i en ny fælles økonomienhed. Det gør vi bl.a. for at styrke koncernperspektivet og sikre, at alle budgetansvarlige i organisationen oplever kompetent og effektiv understøttelse i økonomistyringen.

Den nye fælles økonomienhed kommer til at bestå af to økonomisektioner; en sektion med fokus på effektiv og kompetent understøttelse af budgetansvarlige/institutioner mv. (Driftsøkonomi) og en sektion med fokus på at sikre koncernperspektivet og løse en lang række økonomi- og analyseopgaver på koncernniveau (Koncernøkonomi)

Den nye økonomienhed er en del af Økonomi- og IT-staben, der understøtter organisationen indenfor en bred vifte af områder, herunder fx IT-drift, digitalisering, budget, regnskab, indkøb, udbud og erhvervsudvikling. 

Vi søger to teamledere: én teamleder, der skal styre slagets gang i Koncernbudget og koncernregnskab og én teamleder til Support og udvikling af økonomistyring i sektionen Driftsøkonomi. 

Som teamleder i Koncernøkonomi bliver du leder for ca. 14-16 medarbejdere

Som teamleder i Driftsøkonomi bliver du leder for ca. 9-10 medarbejdere.

Som teamleder i Økonomi og IT bliver du en vigtig sparringspartner for sektionsledere og økonomichef. Til begge sektioner søger vi en teamleder, der:

  • Ser idéen og potentialet i vores nye organisering
  • Bidrager til implementeringen den nye organisering af kommunens økonomi- og økonomistyringsopgaver og etableringen af den nye, fælles økonomienhed
  • Bidrager til at sikre, at vi når de succesmål, der er opstillet for den nye organisering
  • Arbejder utrætteligt med at sikre relationer og samarbejdsflader
  • Arbejder aktivt med at styrke arbejdsfællesskab og kollegaskab i det nyoprettede team 
  • Sikrer det nødvendige vidensflow fra fagområder og driften til sektionen samt mellem sektionerne
  • Trives med at være ”spillende træner” og indgå teamets daglige opgaveløsning
  • Agerer kompetent sparringspartner for sektionsledere og økonomichef.

Vi forventer, at vores nye teamledere har:

  • Relevant uddannelse indenfor fx økonomi eller samfundsvidenskab
  • Erfaring med kommunaløkonomi
  • Lederuddannelse eller ønske om at få det

Faglige kompetencer 

Vi søger teamledere, der: 

  • Er gode til at kommunikere på skrift og i tale  
  • Har holdånd og stærke samarbejdsevner, herunder evner at engagere og motivere medarbejdere, skabe følgeskab om teamets, sektionens og stabens opgaver 
  • Har bred viden om kommunaløkonomi og er faglig kompetent indenfor flere af teamets opgavefelter. 

Personlige kompetencer:  

Som person søger vi teamledere der:

  • Ser det som en spændende mulighed for udvikling, at vi står midt i en organisationsændring. 
  • Er rolige og saglige, men også kan agere hurtigt i et til tider hektisk miljø og har blik for pragmatiske løsninger
  • Trives i en funktion, hvor succes opnås på tværs og i et samarbejde 
  • Har god økonomisk humor :-) 

Yderligere information

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag, relevante bilag m.v.: ”Bliv leder hos os”

Du er velkommen til at kontakte Økonomichef Ellen Dissing tlf. 30 13 93 34 eller regnskabschef Jakob Bonde Lauritsen (fremtidig sektionsleder for Driftsøkonomi) på tlf. 23 23 26 69 for at høre mere om de to teamlederstillinger. Send gerne en sms for en nærmere aftale.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansøgning

Husk at skrive i ansøgningen hvilken en af stillingerne du søger. Hvis du søger begge skal du prioritere de 2 stillinger.

Ansøgningsfrist søndag 16. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 20. juni 2024. 

Tiltrædelse forventes 1. august 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063160

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook