Ledende økonomi- og administrationschef søges til Midtjysk Brand & Redning – Vil du være med til at skabe tryghed for over 200.000 borgere?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en skarp talknuser med analytisk sans, drives du af udvikling og er du god til at samle et team omkring dig med fælles retning. Så er det måske dig vi søger som Midtjysk Brand & Rednings nye økonomi- og administrationschef. Din lyst til og talent for ledelse er afgørende. Samtidig er du fagligt stærk på økonomistyring og -sparring, rapportering og forenkling af administrative processer. 

 

Hvem er vi
Midtjysk Brand & Redning sikrer tryghed for næsten 200.000 borgere i Silkeborg og Viborg Kommuner. Det gør vi fra 10 brandstationer i Viborg, Silkeborg, Ørum, Karup, Kjellerup, Møldrup, Stoholm, Bjerringbro, Fårvang og Them, hvor vi beskæftiger mere end 200 brandfolk – fastansatte og deltidsansatte.

Midtjysk Brand & Redning er delvist finansieret af vores to ejerkommuner – men næsten 50 procent af vores samlede budget på ca. 68 mio. kr. genererer vi selv med udgangspunkt i vores vagtcentral, vores værksteder i Silkeborg og Viborg samt vores kursusafdeling. 

Midtjysk Brand & Redning er klar til at tage hul på en spændende udviklingsplan for de kommende 10 år med nye faciliteter, materiel og udstyr, uddannelse og kompetenceudbygning. 
For at komme godt i mål er det afgørende, at det økonomiske fundament er på plads – i forhold til overblik, styring og løbende rapportering. Her indtager du en central rolle.

 

Om dig
Det er en forudsætning, at du har praktisk og teoretisk erfaring indenfor regnskab og økonomi, gerne fra offentlig administration. Vi forestiller os, at din uddannelsesmæssige baggrund er på kandidatniveau. Det er derudover en fordel, at du har ledelseserfaring, men som minimum har du stor lyst og evne til at lede en gruppe dygtige, engagerede og selvkørende medarbejdere. 

Som person er du selvstændig, struktureret, nysgerrig, vedholdende og ikke mindst udviklingsorienteret. Du fremtræder udadvendt og serviceorienteret i forhold til dine kolleger, og overfor dine medarbejdere kan du angive en klar retning, hvor du formår at bringe den enkeltes kompetencer i spil. Dine formidlingsevner er i top, både mundtligt og skriftligt, og du formår at tilpasse din kommunikation til såvel driftsniveau som bestyrelsesniveau.
Hvor andre ser begrænsninger, ser du muligheder. Du udfordrer status quo og er diplomatisk vedholdende, samtidig med at du er dygtig til at inddrage dine kollegers viden og erfaringer. 

Du har et udpræget udviklingsgen og drives af at udvikle administrative sagsgange og processer, så vi løbende øger effektiviteten og forenkler administrationen for alle medarbejdere, så de kan fokusere på deres kerneopgaver. 
Det indebærer bl.a., at du har et digitalt mindset, kan identificere optimale IT-løsninger, og at du arbejder vedholdende med at implementere og integrere dem i Midtjysk Brand & Redning. Vi forventer naturligvis også, at du har solid erfaring med et eller flere af de mest gængse økonomisystemer på markedet. Konkret anvender vi hos Midtjysk Brand & Redning Prisme 365.
 

Dit ansvar som økonomi- og administrationschef
Som økonomi- og administrationschef indgår du i Midtjysk Brand & Rednings chefgruppe. Her bidrager du med stærke analytiske kompetencer og et strategisk sigte.

Du leder et team med 5 dygtige medarbejdere, der arbejder selvstændigt og engageret.

Du arbejder i reglen med udgangspunkt fra brandstationen i Silkeborg, hvor Administrationen er samlet, men vil også tilbringe flere dage om måneden på brandstationen i Viborg. 

 

Dine ansvarsområder omfatter bl.a.:

  • Udarbejdelse af budget og regnskab
  • Løbende økonomirapportering til chefgruppe og områdeledere for de enkelte funktionsområder
  • Udarbejde af analyser og rapporter
  • Udarbejdelse af revideret investeringsplan
  • Løbende sparring med chefer og områdeledere om optimering af aftaler og forretningsmæssige forhold
  • HR-opgaver, herunder rådgivning vedr. overenskomstmæssige forhold, processer ift. ansættelse, on-boarding m.v.
  • Udarbejdelse samt opdatering af eksisterende servicekontrakter

Afhængigt af din og din afdelings udvikling kan der på sigt og efter aftale blive tilført nye ansvarsområder.
 

Vi tilbyder
I Midtjysk Brand & Redning bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Du vil få stor indflydelse på dit job og på udviklingen af vores virksomhed. Vi forventer, at du byder ind og udfordrer os med dine tanker og idéer. 

Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på trivsel og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden gennem bl.a. kurser og netværksdeltagelse. Du bidrager selv proaktivt til at definere de relevante behov.

Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid, bl.a. ved mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde efter aftale. På brandstationen i Silkeborg er der fitnessrum, som du frit kan benytte.

Din arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer om ugen.


Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter principperne om ”Ny Løn” og i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation. 

Kontakt og ansættelsesprocedure
Hvis du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse, kan vi ikke vente med at høre fra dig. 

Send din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser hurtigst muligt og senest mandag den 19. august 2024. De kandidater vi udvælger til samtale får besked tirsdag den 20. august.

Vi afholder to samtalerunder. Den første gennemføres torsdag den 22. august og den anden tirsdag den 27. august. Mellem de to samtalerunder skal der udfyldes personprofil samt forberedes præsentation af en case. Casen bliver omdrejningspunkt for anden samtalerunde.

Vi forventer tiltrædelse hurtigst muligt og antageligt ikke senere end 1. oktober 2024.

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne beredskabsdirektør Lasse Clemensen på telefon 2181 9137 eller lc@mjbr.dk 
Vi ønsker i endnu højere grad at være en mangfoldig arbejdsplads, derfor opfordrer vi alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, til at søge. 
 

Læs mere om os på mjbr.dk 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Bemærk: det er Silkeborg Kommune der håndterer rekrutteringen.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Ansættelse ved Midtjysk Brand & Redning afhænger af fremvisning af privat straffeattest, samt for nogle medarbejdergrupper en børneattest og/eller en sikkerhedsgodkendelse til sikkerhedsniveau ”Hemmelig”, der kan opretholdes i hele ansættelsen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Kejlstrupvej 99 C, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090393

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook