Ledig stilling som Bostøttekonsulent i Silkeborg: Brug din faglighed til at styrke borgeres trivsel og udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for Bofællesskabsområdet og for at sætte din viden og faglighed i spil, så er du måske vores nye kollega i Bostøtteteam Grønnegade, Silkeborg Kommune.

Stillingen er på 37 timer og med start 15. oktober 2024 eller snarest derefter.

Bostøtteteam Grønnegade leverer specialiseret støtte til borgere over 18 år, som alle har en kognitiv funktionsnedsættelse og andre psykosociale udfordringer. Dit primære arbejdssted vil være i bofællesskaberne, men du vil også skulle levere bostøtte efter § 82 og § 85 i Serviceloven til eksterne borger. Borgerne bor i bofællesskaber i Silkeborg. Der er 10 pladser i hvert af bofællesskaberne..

Formålet med støtten er, at den enkelte borger i videst muligt omfang, bliver i stand til at mestre hverdagslivet og opleve størst mulig indflydelse på og trivsel i eget liv. 

Den pædagogiske referenceramme er KRAP, som står for Kognitiv, Ressourceorienteret, Anerkendende, Pædagogik. Alle medarbejdere er eller bliver uddannet i KRAP og den dialogiske tilgang til kommunikation.

Arbejdstiden ligger primært på hverdage i tidsrummet kl. 07.00-21.00 samt hver 5. weekend.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • At støtte borgeren i dagligdags aktiviteter og indsatser, som tager afsæt i indsatsmål i en bestilling
  • At støtte borgerne i det sociale samspil i bofællesskaberne – herunder hjælpe borgerne til at udrede evt. konflikter
  • Støtte til fysisk og kognitivt udvikling/vedligehold. Støtte til videreførelse af indlærte strategier samt videreudvikling af disse
  • Kontakt til de pårørende i bofællesskaberne
  • Aktiv deltagelse i team- og personalemøder, samt supervision og kollegial sparring
  • At dokumentere din faglige indsats Sensum bosted, herunder oprette delmål 

Vi tilbyder: 

  • En arbejdsplads, hvor der vægtes et fællesskab, der er præget af konstruktiv dialog og nysgerrighed og hvor vi sammen udfolder vores faglighed
  • En arbejdsplads, hvor der er højt til ”loftet” og hvor alle kolleger bidrager til godt arbejdsmiljø
  • Et dynamisk og fagligt miljø, hvor der er plads til forskellighed og initiativ og hvor du har mulighed for at sætte dit præg på både rammer og kultur
  • En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og hvor kolleger kan og vil spare med hinanden

Du har:

  • en relevant pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse
  • erfaring indenfor arbejdet med borgere med funktionsnedsættelse gerne med kendskab til problematikker indenfor misbrug, autismespektrumsforstyrrelser og ADHD
  • Gode evner i forhold til brug af IT-systemer, herunder digital journalføring. Vores faglige journaliseringssystem er Sensum Bosted
  • Gode kommunikative evner 
  • Gerne kendskab til KRAP 
  • Nysgerrighed på faglige udvikling og metoder, som du gerne sætter i spil i forhold til kolleger
  • Fokus på og vægter kollegialt samarbejde og samvær
  • Har evnen til at arbejde alene og samtidig være Teamplayer

Du er: 

  • i stand til at bevare overblikket og have mange ”bolde i luften”
  • struktureret i dit arbejde
  • god til det relationelle arbejde
  • god til at navigere i en organisation hvor der sker udvikling og forandringer
  • du er etisk bevidst i det arbejde og står på værdisæt, hvor respekt, integritet og empati er bærende

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Vinnie Binderup på tlf. 2179 1320 bedst mellem kl. 8.00 - 9.00.
 
Ansøgningsfrist onsdag 11. september 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 16. september 2024 i tidsrummet kl. 9.00 - 15.00.  

Du vil til samtalen skulle forholde dig til en case.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103531

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook