Ledig stilling som sagsbehandler i sygedagpengeudbetalingen hos Ydelsescentret - Bliv en del af et engageret og nysgerrigt team!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du nysgerrig på kompleks lovgivning, og kan du omsætte og videreformidle din viden til andre på en letforståelig måde? Kan du skabe gode relationer til borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere, hvor tillid i høj grad er et bærende element? Så er det måske dig, vi søger i Ydelsescenteret.

Hos Ydelsescentret guider og hjælper vi borgere, der har brug for en økonomisk ydelse. Tillid, nysgerrighed og høj faglighed er grundlæggende værdier for vores arbejde. Derfor tror vi på, at borgeren kan og vil det meste selv. Vi er nysgerrige og engagerede i mødet med borgeren, så vi bruger alles ressourcer bedst muligt.

Det er vigtigt for os, at vi bruger hinanden i opgaveløsningen og til at sparre, så vi sammen udvikler vores faglighed. Der skal du være god til at samarbejde – og samtidig kunne arbejde selvstændigt med dine opgaver.

Vi har pt. en ledig stilling i sygedagpengeudbetalingen, som er organisatorisk placeret i Ydelsescentret, der er en del af Beskæftigelsesafdelingen.

Opgaver: 

Dine primære opgaver bliver borger- og virksomhedsrelaterede myndighedsopgaver, der pt. knytter sig til sygedagpenge og ressourceforløbsydelse. Der er fx tale om:

  • Sagsbehandling i form af beregning, bevilling og udbetaling af ydelser
  • Personlig og telefonisk betjening, herunder vejledning af borgere, virksomheder og samarbejdspartnere
  • Deltagelse i løbende udviklings- og effektiviseringsopgaver inden for området.

I Ydelsescentret har vi ansvaret for udbetaling af mange forskellige ydelser. Opgaverne vil derfor over tid variere og kommer også til at omfatte økonomisk sagsbehandling og vejledning indenfor andre beskæftigelsesrettede områder.

Om dig

Du er måske uddannet administrationsbachelor/-økonom, kontoruddannet eller lignende. Det er en fordel, at du har erfaring med myndighedsarbejde, men du behøver ikke at kunne det hele på forhånd. Du bliver omgivet af dygtige kollegaer, der står klar til at hjælpe dig godt i gang. Det er vigtigt, at du har mod på at dykke ned i området – og er lærenem.

Herudover forventer vi, at du:

  • har gode kommunikationsevner – herunder at du er dygtig til at tale med mennesker og kan skabe relationer, hvor tillid og empati er i fokus, samt at du er velformuleret i skrift og tale. arbejder selvstændigt, struktureret og har fokus på kvalitet, men også er ansvarlig i forhold til gruppens opgaver
  • er engageret i at udvikle din forståelse for området og deltager aktivt i både din egen og gruppens løbende kompetenceudvikling
  • er nysgerrig på lovgivning og arbejdsgange og kan ’undre’ dig i opgaveløsningen
  • har skarpe it-kompetencer og god datadiciplin
  • har godt humør og viljen til at gøre en forskel i dit arbejde

Vi tilbyder:

Vi arbejder løbende på udvikling af gruppens opgaveløsning, faglige standarder, arbejdsgange og på din personlige kompetenceudvikling. Vores hverdag er præget af højt fagligt engagement, respektfuldt og anerkendende samarbejde og frihed med tilhørende ansvar i opgaveløsningen.

Herudover får du:

  • grundig oplæring i vores sagsgange og gode muligheder for hjælp og faglig sparring
  • et godt arbejdsmiljø, en uformel omgangstone og et socialt fællesskab, hvor vi gerne ”vil hinanden”
  • en arbejdsplads med fleksibel arbejdstilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt aftale om lokal løndannelse.

 

Tiltrædelse

Stillingen er med ansættelse snarest muligt eller senest 1. oktober 2024.

Send en ansøgning
Er stillingen noget for dig, så send din ansøgning digitalt, hvor du uddyber din motivation, beskriver hvem du er, og hvad vi får ud af at ansætte dig. Vedlæg et udførligt CV, med beskrivelse af relevant erfaring i indhold og tidsperiode.

Har du spørgsmål
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Rikke Søndergaard Fey på tlf. 8970 5704 eller funktionsleder Gitte Pilgaard Johansson på tlf. 2485 7996.

Ansøgningsfrist tirsdag den 20. august 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 26. august 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090443

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook