Lidl hylder frivillighed og lokalsport: Støtter 12 foreninger i Silkeborg med 140.000 kr.

Foto: Lidl Danmark. 12 lokale foreninger fra Silkeborg var torsdag formiddag samlet ved Lidls butik på Nørrevænget i byen. Her overrakte dagligvarekæden sponsorater på i alt 140.000, som skal gå til nyt spillertøj i foreningerne.
Profilbillede
dato

Torsdag overrakte Lidl spillertøjssponsorater i en hyldest til Silkeborgs lokale foreninger og deres ildsjæle. Dagligvarekæden vil være aktive i de lokalsamfund, hvor de har butikker, og denne gang er lokalsporten i fokus.

"Mangler dit hold et sponsorat til nyt spillertøj?”

Sådan har Lidl på plakater spurgt kunderne i sine to butikker i Silkeborg de seneste måneder. Torsdag d. 23. juni var 12 lokale klubber og foreninger så samlet til et hyggeligt arrangement i højt humør og dejlig solskin ved Lidls butik på Nørrevænget 49 i Silkeborg, hvor de fik overrakt deres sponsorat.

Det samlede beløb lyder på 140.000 kr. til lokalsporten i Silkeborg. Silkeborg Kajakklub er en af de foreninger, der har søgt og fået et sponsorat fra Lidl, og det kommer uden tvivl til at gøre en forskel.

”Økonomi er altid en udfordring og endnu mere i en lille sport som vores. Sponsoratet fra Lidl går til spillertøj, for det er her, at vi skaber identitet og sammenhold, og det er meget vigtigt for os,” fortæller Poul Helge Andersen, der er frivillig i Silkeborg Kajakklub.


Foto: Silkeborg Kajakpolo har blandt andre modtaget et sponsorat // Lidl Danmark

Lidl vil være aktive i lokalområderne

De lokale sponsorater er en del af Lidls ambition om at være til stede i, bidrage til og støtte op om de lokalsamfund, hvor dagligvarekæden har butikker. Og som Lidls indkøbsdirektør, Rasmus Pape, sagde ved arrangementet, er dage som i dag de bedste at gå på arbejde.

”Vi er meget glade for de velbegrundede ansøgninger, som vi har fået, og bredden i valget afspejler vores ønske om at støtte bredt i lokalområderne. For mig giver det så god mening med sponsorater som disse, fordi de er med til at gøre en forskel i foreningerne og giver de lokale ildsjæle en hjælpende hånd. Det er nemlig dem og deres store frivillige indsats, som skaber sammenhængskraft og styrker det lokale foreningsliv,” siger Rasmus Pape, der er indkøbsdirektør i Lidl.  

En af de fremmødte ved dagens arrangement er Maja Villadsen, der spiller fodbold på tiende år, og som pt. tørner ud som målkvinde for Silkeborg IFs fodboldhold, Silkeborg IF Q. For hende og resten af holdet, der drømmer om at rykke op i Divisionen, giver tanken om at få nyt spillertøj et boost til selvtilliden.

”Det betyder rigtig meget at have et fedt sæt spillertøj. For når man kommer til en kamp, og man ved, at man har nyt spillertøj, som ikke er tre år gammelt, så har man mere selvtillid. Derudover er det også attraktivt især for potentielle nye spillere at vide, at vi har sponsere i ryggen, der støtter den sport, som man virkelig godt kan lide at dyrke,” siger Maja Villadsen.


Foto: Lykkeligaholdet Gørvad Kidz har blandt andre modtaget et sponsorat // Lidl Danmark

Hold/foreninger, Lidl har givet sponsorat til:

Ungdomshold i Funder GF (fodbold)

U11-piger fra Silkeborg Kfum (fodbold)

Silkeborg Beach Volley Klub (beachvolley)

Lykkeligaholdet Gørvad Kidz (håndbold)

Oldboys-hold fra Virklund Boldklub (fodbold)

7-mands damehold fra B74 Silkeborg (fodbold)

U15-drenge og blanding af U15-, U16-, og U18- piger i Silkeborg Kajakpolo (kajakpolo)

Silkeborg Lokalpoliti Idrætsforening (forskellige sportsgrene)

Oldboys-herrehold fra Fårevang (fodbold)

U10-drenge fra IF Centrum (fodbold)

Silkeborg IF Q dameklub (fodbold)

Sub-eliteløber Jacob Gren (maratonløb)


Foto: Indkøbsdirektør i Lidl, Rasmus Pape (i midten), bød velkommen til foreningerne // Lidl Danmark

Kilde: Redaktionen