Når du drejer væk fra asfaltvejen og ind på granitskærverne i din indkørsel, falder roen over dig. Året rundt er udsigten imponerende, men især når rododendronerne blomstrer i en farveeksplosion. Bag dem udfolder der sig et betagende landskab med åen, sivene, enge, skovens træer og den uendelige himmel, som konstant forandrer sig fra solopgang til solopgang. Det rige fugleliv fuldender idyllen, især når små gæslinger og svaneunger pusler i græsset, før de vender tilbage til åen.
Adresse: Allinggårdsvej 12, Svostrup, 8600 Silkeborg
Pris: 12.900.000 kr.
På den anden side af Trækstien har du et privat stykke af åens bred, hvor du kan tage en forfriskende dukkert i det klare vand. Alternativt kan du sætte kajakken i vandet og nyde omgivelserne i morgengryet, måske endda få øje på et rådyr, der drikker af din sø. Ejer du en båd, kan den ligge klar ved din bådebro, parat til en tur til Silkeborg Havn, hvor byens restauranter og cafeer venter. En kort tur på omkring 2 km langs stien fører dig til den hyggelige Svostrup Kro, hvor du kan nyde en klassisk dansk middag.
Foto: Vinkælder
Villaen, opført i 1973, er løbende renoveret og ombygget med fokus på funktionalitet, rummelighed og kvalitet. De store, sammenhængende opholdsrum er åbnet op, så lyset strømmer ind fra flere sider, og udsigten kommer til sin ret, uanset om du står i Multiform-køkkenet, sidder ved spisebordet under loftsbjælkerne eller hygger med familien i opholdsstuen, hvor loftet går til kip.
Her er gulvvarme under de brede Dinesen-planker af pitchpine i fuld længde samt skiferfliser i smukke, mørke nuancer. I både køkkenet og stuen finder du indbyggede brændeovne, der skaber ekstra hygge på kolde vinterdage. Markiser sikrer, at du kan skærme for solen, og giver ly for aftenduggen på de solrige terrasser, som huset omkranses af, med flere udgange til haven.
Foto: Badeværelse
En gang forbinder opholdsrummene med værelsesafdelingerne. Det store master bedroom har vinduer med udsigt til vandet, en rummelig walk-in-garderobe med snedkerlavet inventar til tøj og sko samt adgang til et stort badeværelse med udsigt og direkte udgang til haven. Hvis der flytter børn med ind, kan de få deres egen afdeling med to gode værelser og et badeværelse samt et fællesrum, der også kan bruges som kontor.
Foto: Stue med udsigt
Derudover har villaen en renoveret underetage på 108 højloftede kvadratmeter, der omfatter en stor dobbeltgarage med automatiske porte og nedkørsel på bagsiden af huset. Her finder du også et praktisk bryggers og fyrrum, hvor du kan se et af de to Genvex-anlæg, der sikrer et godt indeklima.
Og vigtigst af alt – en vinkælder, hvor du kan opbevare og nyde dine bedste flasker. De 200-300 år gamle genbrugssten på vægge og gulv skaber en unik atmosfære.
Boligens areal: 256m2
Værelser: 7
Grundareal: 14500m2
Ejerudgift pr. måned: 3.569 kr.