Mand idømt 18 års fængsel for indsmugling og videredeling af narkotika

Profilbillede
dato

En 30-årig mand er i dag ved Retten i Viborg blevet 18 års fængsel for indsmugling og videredeling af narkotika

Retten i Viborg har i dag idømt en 30-årig mand fra Silkeborg 18 års fængsel for sin rolle i indsmugling og videredeling af ikke under 384 kg amfetamin, 2,5 kg kokain og knap 1 kg ketamin.

Den 30-årige mand blev dømt for have haft en aktiv rolle i forbindelse med et større antal indsmuglinger af eksorbitante mængder hård narkotika og for at have hånderet store pengeløb, der stammede fra salg af de store mængder amfetamin. Retten var desuden enig med anklagemyndigheden i, at indsmuglingerne var håndteret særdeles professionelt og at de havde givet et enormt udbytte. 

Anklagemyndigheden gjorde under sagen gældende, at straffen skulle udmåles udover den almindelige strafferamme på 16 års fængsel for alvorlig narkotikakriminalitet, fordi der forelå særdeles skærpende omstændigheder. Retten var enige med anklagemyndigheden og udmålte derfor straffen til fængsel i 18 år. 

Specialanklager Jesper Klyve udtaler: ”Jeg er særdeles tilfreds med, at et rigtigt godt politiarbejde har ført til, at vi i dag har fået en dom, der i den grad afspejler alvoren af kriminaliteten”.  
 
Dommen udspringer af flere anholdelser foretaget i Silkeborg og Viborg området i løbet af navnlig oktober 2020. Tidligere er tre mænd idømt fængsel i 10 år, 7 år og 5 år for deres roller i sagen.

Den dømte nægtede sig skyldig og har udbedt sig betænkningstid i forhold til anke. Retten besluttede i forlængelse af domsafsigelsen, at den dømte fortsat skal være varetægtsfængslet. 
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestjyllands Politi.
Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi