BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ansvarsområder:
Du kommer til at gå forrest på vores profilering og sikre den løbende synlighed, tænke langsigtet og kan få kollegerne med på dine kreative ideer.
- Administrere og udvikle vores sociale medieprofiler, med hovedfokus på LinkedIn.
- Udarbejde og opdatere marketingmaterialer som f.eks. brochurer og pressemeddelelser.
- Planlægge og gennemføre tiltag i samarbejde med dine kolleger, der styrker vores brand og tiltrækker nye kunder.
- Deltage i sparring med ledelsen for at sikre, at vores marketingindsats understøtter virksomhedens overordnede mål.
- Arbejde med vores hjemmeside og webshop
Lidt om dig:
Du har en relevant uddannelse, der giver dig nogle spidskompetencer, men kan arbejde generelt indenfor marketing. Om du er flexjobber, delvist selvstændig eller har en anden baggrund er ikke afgørende – det vigtigste er at du brænder for B2B-segmentet og har en stærk faglighed.
Du fanger de gode historier på kontoret og omsætter dem til cases eller en god historie med ord og billeder.
Kvalifikationer:
- Erfaring med B2B marketing og kommunikation.
- Stærke skriftlige evner og erfaring med at skrive til forskellige målgrupper. Flydende og professionel i skriftlig dansk.
- Grafisk kompetent og måske stærk i eller interesseret for foto og video.
- Erfaring med LinkedIn og gerne andre sociale medier.
- Gode samarbejdsevner og evne til at fange budskaber og de gode historier i en travl hverdag.
Vi tilbyder:
Et barselsvikariat på ca. 9 måneder, med mulighed for forlængelse. Ansættelse er på ca. 15 timer, hvor arbejdstiden og endeligt timeantal aftales individuelt.
Du får en spændende og varieret stilling i en virksomhed med fokus på bæredygtighed og med gode kolleger som glæder sig til at arbejde sammen med dig på kontoret i Silkeborg.
Du vil få stor indflydelse på opgaverne og din faglighed respekteres og efterspørges.
Om os:
Solarpark A/S er en 12 år gammel solcellevirksomhed, der leverer solcelleanlæg til primært danske virksomheder. Fra kontorerne i Silkeborg og Løgumkloster Sønderjylland arbejder vi primært på det danske marked, men har flere internationale leverandører og kunder. Virksomheden forventer vækst i de kommende år og har solide ejere med stor brancheerfaring fra ind- og udland.
Ring gerne til direktør, Jacob Engdal på 2035 4165, for at høre nærmere. Samtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Solarpark, Ørstedsvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131298