Sommerferie rimer udover is og ferie også på sommerferieaktiviteter i Silkeborg Kommune. I skolernes sommerferie kan børn og unge melde sig til et hav af spændende og sjove aktiviteter.
Aktiviteter for alle
I løbet af sommeren kan børn og unge blandt andet få pulsen op til rundbold, boksetræning, balletcamp og meget andet.
Målet med sommerferieaktiviteterne er at give alle børn og unge i Silkeborg mulighed for at få en sjov sommerferie og en masse gode oplevelser sammen med andre.
Det er foreninger, museer, Ungdomsskolen, klubber, institutioner og andre, der arbejder med børn, der har lagt kræfter i at sørge for en god sommerferie for børn og unge.
Aktiviteterne finder sted fra uge 26-32.
Se den store guide til alle sommerferieaktiviteter i Silkeborg i 2023 her.
https://silkeborg.dk/Kommunen/Nyheder-Kommunen/Masser-sommerferieaktiviteter-for-boern-og-unge