Melikas Skrædderi er ekspert i både nyt og gammelt

Foto: Privat . Melikas Skrædderi syr alt fra top til tå
Profilbillede
dato

De fleste forbinder skræddersyet tøj med nøje tilpassede modeller i nye stoffer.
Melikas Skrædderi er meget mere end det – nu er der også vintage tøj på hylderne.

39-årige skræddermester Melika Riberholt har gjort Pippi Langstrømpes motto til sit eget:

”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af”.

Fra hun blev uddannet beklædningshåndværker med speciale i modelsyning i 2005, har hun haft fuld fart frem uden at kigge sig tilbage. 

”Jeg har altid godt kunnet lide at sy,” fortæller Melika.

”Lige fra jeg var ganske lille, har jeg syet alverdens ting, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var god til det. Jeg fandt så at sige ret tidligt min rette hylde”.

Selvstændig som 26-årig

Derfor lå det hende ikke fjernt at starte selvstændig virksomhed i 2008 fra hjemadressen, hvor hun allerede havde industrisymaskiner og andet udstyr installeret.

Som det første gik Melika i gang med opsøgende salg hos butikkerne i Silkeborg, og efter den første måned havde hun 15 erhvervskunder.

For at understrege Melikas Pippi-mentalitet hører det med til historien, at hun ved opstart af firmaet ventede sit tredje barn.

”Det kunne da godt give nogle logistiske udfordringer,” siger Melika.

”Men jeg arbejdede jo hjemme og kunne tage et ekstra nap om aftenen, hvis det var nødvendigt”.

Når man brænder for sit fag og er passioneret omkring sit håndværk, tiltrækker det flere og flere kunder.
I 2014 måtte Melika ansætte en skrædder på fuld tid for at nå det hele, og samtidig tog planerne om en tilbygning til huset form.


Foto: Privat // Melika går ind for recycling, hvor gamle stykker tøj får nyt liv 

”Der var tøj her og der og alle vegne inde i huset,” fortæller Melika og tilføjer: 

”Til sidst kunne vi ikke være der selv”.

Så i 2016 stod en 35 kvadratmeter tilbygning klar til indvielse, og det er herfra, virksomheden drives i dag.

Den nuværende medarbejderstab tæller desuden en chauffør, en assistent og yderligere en udlært skrædder.


Foto: Privat // Melika er indehaver og uddannet skræddermester fra Teko i Herning 

Skrædderiets speciale er tilretning af brudekjoler og habitter, hvor kunderne kommer enten direkte fra gaden eller henvist af andre brudebutikker rundt om i Jylland. 

Desuden er de kendt for den høje kvalitet i reparationer og specialopgaver.

”Som regel får vi den tilbagemelding, at vi har overgået kundens vildeste forventning. Mange indleverer et stykke tøj, som de ikke tror kan repareres, og når de henter det, er det som nyt,” fortæller Melika.

Tillid er et nøgleord

Når man som skrædder er så tæt på sine kunder, som er nødvendigt for at tilrette deres tøj, er det uhyre vigtigt at få skabt et tillidsforhold mellem skrædder og kunde.
Alle medarbejderne er enige om at yde den bedste service og kundepleje, og kunderne elsker den direkte og ærlige tilbagemelding, de får.

”Personligt gør jeg meget ud af at kunne huske alle detaljer om den enkelte kunde,” siger Melika.

”Jeg husker både for- og efternavn, hvornår kunden sidst var i butikken, personlige historier om familien osv. Jeg er sikker på, at den personlige tilgang har båret os langt”.

Også i medarbejdergruppen er der masser af talent og passion. Maria, der har været ansat hos Melika i tre år, siger om Melika som chef:

”Hun er enormt rummelig, lydhør og meget talentfuld. Vi er meget taknemmelige for alt det, hun har lært os, og at hun formår at få os til at føle os som én stor familie. Der er virkelig meget team spirit i personalegruppen… alle trækker i samme retning og har fokus på målet”.

Selv siger Melika, at hendes evner, omstillingsparathed og passion har gjort det meste af arbejdet.

Melikas Tailoring – vintage og recycling

En ti år gammel drøm er gået i opfyldelse.

Melikas Tailoring er vintage tøj, der både har sin egen Facebookside og Instagram profil.
Samtidig får Melikas Skrædderi helt ny og professionel hjemmeside, hvor det hele samles.

”Der blev sat ekstra skub i drømmen, da Maria blev ansat hos mig for tre år siden,” fortæller Melika.

”Hun har erfaring med vintage tøj fra en butik, hvor hun tidligere var ansat, så jeg tog Pippi-hatten på igen og tog beslutning om at prøve at indføre det hos os. Tiden er moden til genbrugstøj, og vi kan slet ikke vente med at præsentere det for vores kunder”.

Melika er ekspert i at spotte vintage tøj af brugbar kvalitet i genbrugsbutikkerne.
På systuen tjekkes det for pletter og fejl, huller lappes og syninger forstærkes, og derefter vaskes tøjet, inden det bliver sat til salg.

Sideløbende med egentlig vintage-salg kommer der produkter, der kan karakteriseres som recycling, nemlig tilbehør af forskellig art, der er fremstillet af genbrugsmaterialer.

På det afsluttende spørgsmål om, hvilken egenskab Melika selv ser som værende hovedårsagen til, at hun i en alder af 39 år allerede har opnået det, hun har, svarer hun:

”Vedholdenhed”. Et eksempel til efterfølgelse.

Hold godt øje med hjemmesiden www.melika.dk. 
Følg også Melikas Tailoring på Facebook og det samme med Melikas Skrædderi her. 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Melika Riberholt // Melikas Skrædderi

Seneste på facebook