Mød Bent - forpagter og indehaver af Indelukkets Minigolf og Snackbar

Profilbillede
dato

 I lære som købmand med tanker om at gå butiksvejen, måtte Bent Kousgaard desværre se sig skuffet, da mulighederne ikke lige bød sig for ham på daværende tidspunkt. I dag er han dog meget glad for dette udfald, da han nu som 48-årig kan stå som indehaver og forpagter af Indelukkets Minigolf og Snackbar.

Det er jeg super glad for i dag”, siger han, da drømmen om at leve et liv som selvstændig erhvervsdrivende altid har boet i ham. En drøm han efterhånden har udlevet i mange år, da han har været selvstændig i omtrent halvdelen af sit arbejdsliv.  

Inden han kom til, hvor han er i dag, har arbejdslivet budt ham meget forskelligt. Som sagt blev Bent udlært hos en købmand, men det var dog ikke butiksindustrien, der ventede på ham på den anden side, men derimod træindustrien - både som værkfører og lagerchef. I 10 år var han selvstændig distributør for Jyllands-Posten, hvorefter han blev teamleder hos OK Snacks. Det var først i 2012 at Bent fik muligheden for at købe Danmarks ældste minigolfbane. De første fire år som ejer af banen, var han også lønmodtager ved siden af for at få tingene til at løbe rundt. I 2016 bød muligheden for at forpagte snackbaren, hvorfor Bent sprang til for fuldt ud at kunne drive et selvstændigt arbejdsliv.


Et arbejdsliv, som er meget opdelt, fordi arbejdet er sæsonpræget og dermed foregår det meste i sommerhalvåret. Med 28 ansatte i alt går Bent meget op i at skabe en god og tryg arbejdsplads. “Der skal være smil på og godt humør, når man står i snackbaren. Det får man kun, hvis man er tryg ved sit job og glad for sin arbejdsplads”, hvorfor han ønsker at klæde sine medarbejdere godt på, så de er trygge ved deres arbejde. Størstedelen af de ansatte er unge mennesker, hvilket glæder Bent. At kunne bidrage til at skabe jobmuligheder for unge mennesker - inklusiv sine egne børn - er en stor tilfredsstillelse for ham. De to ældste har tidligere været med på lønningslisterne, og den yngste fylder snart 13 år, og kan dermed se frem til sin debut hos Indelukkets Minigolf og Snackbar i den kommende sæson.


Arbejdet hos Indelukkets Minigolf og Snackbar indebærer megen kundeservice, hvorfor det er vigtigt for Bent at yde god betjening. “Vi arbejder på at give den bedste kundeservice. Det er dét, jeg tror på, skaber en god forretning - nemlig at folk altid føler sig godt behandlet her”. At se sit arbejde bære frugt er en stor motivationskilde for Bent, der nyder at blive inspireret af at se sin forretning udvikle sig til det bedre.

Om fremtidsdrømmene trækker Bent lidt på det. Uden tvivl et udtryk for, hvor godt han trives i sin hverdag som selvstændig hos Indelukkets Minigolf og Snackbar. ”Det er jo fedt at være herre i eget hus, hvor man selv kan bestemme sin arbejdsdag - og blive belønnet for den indsats man nu engang lægger deri”, fortæller han. Men en drøm om at udvide forretningen med endnu en kiosk spirer dog i ham.

Se Danmarks ældste 18-huls minigolfbane her 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Indelukkets Minigolf og Snackbar // Bent Kousgaard

Seneste på facebook